Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTUNA 387
stængte. Derfor lød der overalt ikke andet end Lovtal!er over denne
storartede og for Byen saa velsignelsesrige Virksomhed, de travle
Hænder, de mange Munde — og saa videre; og i disse Lovtaler
overdøvede man sig selv og sin Tvivl.
Under alle andre Forhold vilde Opgjøret for sidste Aars Drift ií
Aktieselskabet Fortuna have været en Begivenhed, som nok kunde
opfordre til Eftertanke. Det havde været en høist besynderlig
Generalforsamling.
Efter et flot og kortfattet Regnskab fra Marcussens Haand havde
Professor Løvdahl med Beklagelse meddelt, at Fortuna iaar intet
Udbytte vilde give.
Det blev en ubehagelig Overraskelse for alle; og Stemningen
blev meget trykket; en enkelt misfornøiet Røst prøvede forsigtigt
at henstille nogle Ubehageligheder til Direktionen.
Bankchef Christensen sad taus; og den Mening udbredte sig i
Forsamlingen, at Misfornøielsen rykkede frem under hans
Beskyttelse; var det ikke kjendt nok, at han hadede Løvdahl; — altsaa
blev man modigere; det saa ud til at blive et stormende Møde.
Christensen lod dem komme langt, før han reiste sig. Men saa
faldt han de forbløffede Misfornøiede i Ryggen med et Foredrag
saa overlegent, saa tillidsfuldt og aabent, at den oprørte
Generalforsamling med ét blev som en smilende Sø, hvori den gjenvalgte
Direktion trygt kunde speile sig. —
Derefter reiste Bankchefen atter paa sin aarlige Tur til Carlsbad
og tog sin Næse med sig; han vidste nu, hvorledes det vilde gaa
hjemme.
Men han havde ikke den Opfatning af < sit Kald, at han var den,
som skulde advare og forebygge. Da han havde ordnet sine egne
Affærer og efter Evne sikret sin dyrebare Bank mod de Ulykker,
han veirede, var det med Sindsro, at han saa sine kjære
Medborgere ødelægge sig; og han ventede roligt paa det Øieblik, da
han skulde staa alene igjen, medens trindtom de faldne og vaklende
skulde tigge om hans Hjælp.
— Carsten Løvdahl pustede ud efter hin Generalforsamling; og
det var med Glæde han saa Hamburgeren gaa ud af Fjorden med
Christensen ombord.
Da Sommeren nærmede sig, blev Forretningen flauere; Folk
reiste bort eller havde Besøg fra andre Kanter; og imidlertid løb
Vexlerne sin vante Gang ud og ind af Bankerne, der lignede Sluser,
hvorigjennem Strømmen brusede ved Middagstider, for til
Eftermiddagen at efterlade en Kasse af den allerbegrædeligste Tomhed.
I Professorens rummelige Hus var hele den Meinhardtske Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0391.html