Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNE 467
Gabriele skyndte sig at gjøre Toilette, for at gaa ned i Dagligstuen ;
og da hun steg ned ad den brede Trappe, indaandede hun med
Velbehag den landlige Duft i et rent og velvasket Hus, hvor der
holdes varmt og lunt uden Luxus og Pral og spises god velstelt Mad,
— hun kjendte Kalvesteg fra Kjøkkenet. —
Hun fandt de to Herrer ved Pibebordet henne i Ovnskrogen og
hørte dem dæmpe og afbryde Samtalen, da hun traadte ind.
Johannes løb hende imøde, og Præsten trak galant Gyngestolen frem,
hvori Gabriele tog Plads; og en Samtale begyndte af sig selv —
utvungen og munter, saa at ingen følte nogen Tvang eller
Forlegenhed.
Det var Præsten selv, som førte an; og Johannes frydede sig, da
han saa, hvorledes Gabriele — hun som alle — blev revet med,
naar hans Far ret vilde udfolde al sin fængslende Elskværdighed.
De talte om Byen, Bekjendte og Bøger, — om alt, som kom
frem; og Gabriele modtog muntert den Stilling, hun strax fik
anvist ved et let Anstrøg af godmodigt Drilleri, som Præsten tillod
sig, og hvori for dem begge laa udtrykt, at de gjensidigt vidste om
hinanden, at de vare Modstandere, men vare enige om, at lade det
gaa i al Venskabelighed.
Imidlertid dækkede Jomfruen Bordet, medens Fru Jürges løb ud
og ind med mange Beklagelser over, at de brugte at spise til Aftens
i Dagligstuen. Og ved Bordet blev Samtalen fortsat — lige livligt
og til gjensidig Tilfredshed. De drak Rødvin, og der var ganske
rigtig Kalvesteg — baade fordi det var Paaskeaften og for de unges
Skyld, som havde reist hele Dagen uden varm Mad.
Først efterpaa, da de sad rundt Bordet foran Sofaen, fik Fru
Jürges Tid til at glæde sig over det gode Indtryk, som den nye
Svigerdatter øiensynlig gjorde paa Daniel, og hun nikkede smilende
til sin Søn. Selv følte hun sig desværre ikke tiltalt af denne unge
Pige med dette rolige sikre Væsen; og mens Fru Jürges fulgte
Samtalen — mere efter Lyden end efter Ordene — fór der flere Gange
som en Ængstelse gjennem hende, naar Gabriele smilede og
freidig sagde noget stik imod Daniel selv.
Men hun saa, det gik godt, og at der var Fred og god Forstaaelse ;
og nogenlunde rolig gav hun sig til at studere den unge Dames
Person. Det var ikke saaledes, hun syntes unge Piger skulde se
ud; begge hendes egne Døtre, skjønt de kanske ikke havde været
saa smukke, saa dog langt mere — mere — iethvertfald bedre ud.
Var det en Maade at sætte Haar op! — med et Par store Naale og
ikke en eneste redelig Flette, — Fru Jürges’s Fingre kløede efter
at faa kjæmme og flette dette store uryddige Haar, som hun
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0471.html