SNE 475 „Ja, og det blev ikke bedre, da jeg saa dig tage imod Fru Fogdindens Lovtaler.“ „Men det var en udmærket Præken — jeg forsikrer dig, — en af Fars bedste.“ „Mener du det? — Johannes.“ „Det vil sige, lidt gammeldags var den jo, men —“ „Det var en meget slet Præken, Johannes! en ond og styg Præken! men lad os ikke tale mere om det nu; jeg bliver bare ivrig —“ „Jo, du maa sandelig forklare mig, hvad du mener.“ Gabriele trak sin Arm ud, og nu saa hun ham stivt i Øinene : „Du ved meget godt, hvad jeg mener.“ „Nei — ja det vil sige, jeg kan tænke mig, at du synes, Far var noget haard mod den moderne Vantro — og — og“ „— og mod mig, sig det kun; ja, Johannes! — det burde han ikke gjort.“ „Men kjære Gabriele!“ sagde Johannes overbærende; „du har nogłe ganske besynderlige Forestillinger om Præster; man mærker, du kjender dem hovedsageligt af at have hørt dem blive udskjældte paa Afstand. Du aner kun lidet, hvorledes en alvorlig Ordets Tjener, som arbeider i Frygt og Bæven —“ „Johannes! tør du se mig ind i Øinene og paastaa, at din Far ikke tænkte paa mig idag?“ „Jeg kan jo ikke paastaa noget om en andens lønlige Tanker —“ „Nei, jeg mener: tør du sige, at du selv ikke tror, din Far tænkte paa mig, talte saaledes netop af Hensyn til mig, for at ramme mig? — tør du det?“ „Ja isandhed' jeg tør!“ — svarede Johannes, og hans Øine fastholdt hendes uden at vige. „At en Præst, som har præket i tyve Aar, skulde henføres af Texten uden saadanne Bihensyn til en Tilhører, naar det ellers passer saa paafaldende? — vil du virkelig, at jeg skal tro det?“ „Ja du skal ikke blot tro det; men du skal ogsaa gjøre Far en Afbigt i dit Hjerte, fordi du har kunnet mistænke ham. Det er jo netop det herlige ved Guds Ord, naar det forkyndes med en aandelig Myndighed som Fars, at det finder Vei til hver enkelt, somom det var talt direkte til ham.“ „Nei Johannes! det er noget Snak; thi blandt hele Almuen, som sad der, var der ikke en eneste, til hvem de kunde finde Vei de Ord om de videnskabelige Tvivl og alle de nyeste Tanker, han hentydede til; jeg ved ikke, om Fogden og hans Damer —“