224 PROFESSOREN ALMA. Forstaa det nu endelig: ja! du er Manden, som kan, hvad du vil, hvis du ikke lader dig bøie. LUDVIGSEN (g1ad). Hvem skulde jeg bøie mig for, hvis jeg er Manden? ALMA. Du faar dem over dig — allesammen! — jeg hører alt de første Stene suse i Luften. : LUDVIGSEN (straalende). Hvis jeg er Manden! — sig Alma! — jeg besværger dig — min Elskede! — er jeg Manden? ALMA. Tusinde ville komme og fortælle dig — LUDVIGSEN (stanser hende). Nei — bare du! sig mig bare dette ene: er jeg for dig, hvad jeg var, da vi mødtes? tror du, at naar jeg nu lukker op, naar jeg nu slipper al min Harme løs, saa blir det ingen Skuffelse, saa blir det godt nok og stort nok for dig, som jeg elsker? ALMA (om Halsen). O spørg ikke saa! for mig var du altid stor nok, men nu skal du frem — frem foran de andre. LUDVIGSEN. Og du vil følge og være stolt af mig? ALMA. Aa — det første blir vel ikke saa glimrende. LUDVIGSEN. Hvad mener du? ALMA. Har du ikke tænkt paa Far? LUDVIGSEN (er). Han vil blive rasende, naar jeg ligefrem vedkjender mig Bogen. ALMA. Ja, for det vil du? LUDVIGSEN. Naturligvis, du siger, det er godt nok; jeg begynder selv at synes det; og de andre er rasende, saa jeg har jo Magt. Hvad skulde vi saa betænke os paa? ALMA. Og ham kalder hun feig ! LUDVIGSEN. Ida forstaar det ikke saaledes, hun er — ALMA (smilende). — sammenlignet med mig er Ida lidt haardkogt — ikke sandt? LUDVIGSEN. Men Ida vil ogsaa glæde sig. ALMA. Hvis hun ikke vil føle, at jeg har taget. dig tilbage. LUDVIGSEN. Hvor klart du ser, og hvor alt staar underligt klart for mig nu med én Gang. Aldrig har jeg følt mig saa svimmel og saa sikker paa samme Tid. Han sagde det — din Far, at jeg stod ved et Vendepunkt; men ikke som han mente. ALMA. Saa gaar du lige til ham? LUDVIGSEN. Nu strax. Jeg vil have min Frihed tilbage; nu har jeg fundet mig selv. ALMA. Skal jeg følge dig? LUDVIGSEN. Er du ræd? ALMA. Nei — nei! nu kan du trygt gaa alene.