PROFESSOREN 225 LUDVIGSEN. Men du vil ogsaa følge ? ALMA. Saa langt du vil. LUDVIGSEN. Tak og Ære for denne Dag! (omfavner hende.) ALMA. Farvel! — jeg kommer siden med Ida. (Ludvigsen gaar ud tilhøire.) ALMA (gaar hen og raaber ud tilvenstre). Er ikke Frøken Ida hos Børnene? — bed hende komme ind i Stuen. IDA (kommer). Jeg ventede inde hos Børnene, for at faa tale med dig. Sig mig Alma! — har du aldrig nogen Frygt for, at du misbruger — eller rettere undlader at bruge den Indflydelse, du kunde have over din Mand? ALMA. Ei ei! du begynder in medias res — som Far siger. IDA. Du faar en stor Skyld — større end du aner, om du nu ikke griber ind. ALMA. Du synes jeg er ligeglad og letsindig. IDA. Du er som alle unge Koner — optaget med tusinde Smaating, behagelig og ivrig for alt og alverden undtagen for Manden. ALMA. Saadan vilde ikke du være — Ida? IDA. Ialfald ikke, dersom jeg havde en Mand som din. ALMA. Du misunder mig ham? IDA. Ja. ALMA. Svar mig paa et Spørgsmaal, men — men du maa absolut svare saaledes som jeg vil, det siger jeg dig paa Forhaand. IDA. Men du misforstaar mig — Alma! — det er ikke paa den Maade, jeg misunder — ALMA. Nei — hør nu efter, det er noget ganske andet: troede du ogsaa, at jeg tog feil af Forfatteren? IDA. Ikke et Øieblik. ALMA. O Ida! lad mig kysse dig! jeg var saa ræd, at du ogsaa — IDA. Men Kjære! — jeg kunde jo vide, du maatte kjende ham igjen strax. ALMA. Men han! — mener du ikke, han troede, det var Alvor med Heefe? — de Mandfolk — du! IDA. I har altsaa talt sammen. ALMA. Endelig — ja. Du havde sat mig saa udenfor — Ida! IDA. Det er ikke sandt Alma, men du — ALMA. Lykkeligvis vandt jeg, nu gik han lige til Far. IDA (heftig). Se saa! nu er alt spildt! — jeg har arbeidet med ham, drevet ham frem mod hans Vilje; og saa trækker du ham ned igjen, faar ham til at bøie sig, — forlige sig. Aa det er en Elendighed, at du ikke ved, hvad du har for en Mand — Alma! ALMA. Du ser, hvor jeg behersker mig — lille Ida! — ellers! 15 — Kielland: Samlede Værker III.