Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heller ikke blive mig mig selv og mine anskuelser bevidst.
Tidsforestillingen er altsaa betingelsen for min indre
anskuelsesevne, forestillingsevnen. Forestiller jeg mig noget o: bliver
jeg mig noget bevidst, saa forestiller jeg mig det i tidform og
tiden er altsaa kun den form, hvori jeg overhovedet forestiller
saavel mig selv som de ydre gjenstande. Hvis altsaa det, at
jeg bliver mig mig selv og mine ydre anskuelser bevidst, har en
aarsag, saa maa denne aarsag, der paavirker min
forestillingsevne og bringer den til at forestille i tidform, ialfald søges
udenfor tiden, da denne kun existerer, forsaavidt
forestillingsevnen er virksomhed.
Ved hjælp af evnen til ydre anskuelser, synsevnen, og
evnen til indre anskuelser, bevidstheds- eller forestillingsevnen,
fremstaar for os den fænomenernes verden, hvori vi lever. Alt,
hvad der skal forekomme i vor erfaring, maa vi altsaa
forestille os, og det er saaledes klart, at vi i erfaringen aldrig
vil kunne træffe paa gjenstande, som vi ikke kan forestille os.
Naar derfor geometrien godtgjør, at vi f. ex. ikke kan
forestille os et triangel, hvis vinklers sum ikke er lig 2 R., saa
kan et saadant triangel ikke antræffes i erfaringen, da vi i saa
fald maatte kunne forestille os det. Ogsaa de arithmetiske
sætninger er kun udtryk for forestillingslove og maa altsaa
alle gjælde i erfaringen. At mathematiken ikke er anvendelig
paa mulige udenfor en mulig erfaring o: udenfor tid og rum
værende gjenstande, siger sig selv.
Vi har altsaa seet, at tilværelsen virkelig retter sig efter
vor f o r e s t i 11 i n g, og den del af opgaven, som altsaa staar
tilbage at løse,, er spørgsmaalet om, hvorvidt den ogsaa retter
sig efter vore begreber.
Al vor erkjendelse begynder med erfaring, og den første
form, hvori vore begreber, ialfald bevidst, existerer, er derfor
en konkret: de er fænomenernes bevidsthedsformer, de former,
hvori fænomenerne ganske umiddelbart existerer i vor
bevidsthed. Først senere bliver vi os disse fænomenernes
bevidsthedsformer bevidst som noget subjektivt, som noget, der ikke
ligger i vor iagttagelse af fænomenerne, men lægges ind i dem
ved deres optagelse i vor bevidsthed, og først derved kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
