- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
19

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

komme istand, er dog kun, at alle apprehensionens momenter
bliver referert til en og samme bevidsthed; denne maa være
enkel, men den er som sagt ikke det samme som jeg, det
forestillende, handlende subjekt.*)

Hvad videre slutningen om min personalitet angaar, saa
beror jo ogsaa den paa den samme forvexling af min
forestilling: »jeg«, min bevidsthed, med mig selv, der har denne
forestilling. Min forestilling: »jeg« er som bevidstheden om et og
det samme trods bevidsthedsindholdets vexel virkelig
personlig; men hvad jeg, der har forestillingen om denne
personlighed, er, det ved jeg dermed ikke.

Hvad endelig den sidste slutning om de udenfor mig
værende gjenstandes tvivlsomme og min egen utvivlsomme
existens angaar, saa er det af hele fornuftkritiken klart, at de
ydre rumlige gjenstande, fordi rummet kun er formen for vor
anskuelse af dem, kun er forestillinger, og at disse ydre
forestillingers existens ingenlunde mere kan betvivles, end den
indre jeg-forestillings existens. De ydre gjenstande existerer
ikke i og for sig, ligesaalidt som jeg-forestillingen, men som
forestillinger har begge dele en utvivlsom existens. Om
derimod jeg, der har disse forestillinger, virkelig existerer, det
kan jeg ikke umiddelbart vide, det kan jeg kun komme til
gjennem en slutning, og min egen existens er altsaa tvivlsom.

*) Hvad angaar de to af enkeltheden afledede slutninger om immaterialiteten
og udødeligheden, saa er det for det første klart, at de falder med det,
hvoraf de er afledede. Forsaavidt imidlertid, som enkelheden gjælder for
bevidstheden, saa siger det sig selv, at denne ikke er materiel, da alt det
materielle er gjenstand for den ydre anskuelse. Men hvis jeg ved materiel
forstaar det objektive, der ved sin indvirkning paa bevidstheden
frembringer de ydre anskuelser, saa er dette mig ubekj endte x, der ikke
existerer i, men kun ligger til grund for mine ydre anskuelser, netop mig
selv, det forestillende subjekt, og jeg er altsaa i den forstand netop
materiel. Men selv om jeg, der har bevidsthed, kun var den enkle
bevidsthed, saa kunde jeg dog ikke deraf slutte, at jeg var udødelig. Thi om
end bevidstheden som enkel ikke kan gaa tilgrunde ved deling og heller
ikke pludselig forsvinde, saa kan den dog, da der gives forskjellige grader
af bevidsthed, lidt efter lidt tabe sin intensitet og saaledes lidt efter lidt
forsvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free