Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle disse slutninger beror altsaa paa, at jeg forvexler
min forestilling: »jeg«, min bevidsthed, med mig selv, der har
denne bevidsthed. Jeg, det forestillende subjekt, viser sig ikke
for sig selv; jeg er intet fænomen, ingen forestilling, og jeg
kan derfor ikke faa nogen forestilling om, ikke komme til
nogen erkjendelse af mig selv. Jeg gjør altsaa bedst i at
opgive ethvert forsøg paa en saadan erkjendelse og kun befatte
mig med den empiriske psykologi.
Vi har altsaa seet, hvorledes den indbildning, at
bevidstheden er en i og for sig existerende gjenstand, medens kritiken
viser os, at den kun er en forestilling, kan føre, og i sin Tid
virkelig ogsaa har ført til, en sjælelære, der helt igjennem
bliver falsk, fordi den hviler paa dette falske grundlag.
Ud fra den forudsætning, at de udenfor os i rummet
værende gjenstande er i og for sig værende ting, kan man
ogsaa anstille, og var der ogsaa før Kants tid bleven
anstil-let, en række af falske reflexioner, som vi her ligeledes skal
gjengi ve og belyse med kritiken:
Ethvert fænomen staar — og dette har vi tidligere seet
er rigtigt — i vexelvirkning med alle samtidige fænomener.
I kraft af dette vexelvirkningsforhold, hvori det staar med alle
andre samtidige fænomener, er fænomenet, hvad det er. Hvis
altsaa disse samtidige fænomener forandrer eller ophæver sin
indvirkning paa det givne fænomen, saa forundres ogsaa dette,
og ethvert fænomen er saaledes betinget af alle andre
samtidige fænomener. Naar nu et betinget er givet, saa maa ogsaa
alle dets betingelser være givne, og saasandt altsaa et fænomen
er givet, saa maa ogsaa alle de med det samtidige fænomener
d: verden som et hele være givet. Dette verdensheles
udstrækning i rummet kan vi ikke forestille os som ubegrænset; thi
til apprehensionen af det uendelige antal fænomener, hvoraf
verden i saa fald kom til at bestaa, vilde vi maatte bruge en
uendelig tid, hvilket er umuligt, da en uendelig tid netop er
en saadan, som ikke kan bruges op. Verden maa altsaa
være begrænset i rummet. Ethvert fænomen, og dermed
ogsaa hele verden, er som rumlig gjenstand sammensat. En
sammensat gjenstand er betinget af sine dele. Er en sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
