Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sat gjenstand givet, saa er dermed ogsaa alle dens dele givet;
med andre ord: dersom man opløses sammensætningen, maa
delene blive tilbage. Hvis man derfor vilde dele en gjenstand
i bestandig mindre og mindre dele, saa vilde man tilslut naa
et punkt, hvor ingen deling længere var mulig; thi hvis
delingen kunde fortsættes i det uendelige, saa blen der, hvis
delingen tænktes fuldført, ingen dele mere tilbage. Verdens
del-barhed har altsaa en grænse. Komplexet af alle
samtidige fænmener udgjør verdenstilstanden i et givet Tidspunkt.
Ethvert fænomen, og dermed den hele verdenstilstand, er —
dette har vi ogsaa seet er rigtigt — noget tilblevet, der har
sin aarsag i den forangaaende verdenstilstand. Denne er
ligeledes noget tilblevet, der atter har sin aarsag i en foran den
gaaende verdenstilstand; thi havde den existeret bestandig, saa
maatte ogsaa dens virkning, den givne verdenstilstand, have
existeret bestandig. Denne foran den gaaende verdenstilstand
har atter sin aarsag i en endnu tidligere verdenstilstand osv.
Ethvert fænomen ligesom og enhver verdenstilstand er altsaa
betinget af en saadan aarsagsrække. Naar nu et fænomen er
givet, saa maa ogsaa alle dets betingelser være givet, og disse
betingelser er da for det første, som vi har set, alle de med
det samtidige fænomener o: den hele verdenstilstand i det
givne tidspunkt og dernæst dennes betingelse, den hele
forangaaende aarsagsrække. Denne maa altsaa være fuldstændig
givet, før fænomenet kan indtræde o: verden maa til enhver
tid være givet som et fuldstændigt hele i tiden. Nu kan vi
ikke forestille os verden som ubegrænset i tiden, fordi i saa
« t
fald en uendelig tid i hvert øjeblik maatte være forløbet,
hvilket er umuligt, da en uendelig tid netop er en tid, som aldrig
kan forløbe. Verden maa altsaa have en begyndelse
i tiden. Og har den en begyndelse i tiden, saa har den
ogsaa en første aarsag, der altsaa ud af sig selv o: frit*)
maa frembringe sin virkning. Og dénne første aarsag, der
altsaa er det ubetingede, det ab s olut-nød ve ndige i mod-
*) Her forstaaes altsaa ved frihed ikke den før omtalte dagligdagse
forestilling, der bærer dette navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
