Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forestilling, hvilket, da verden kun er forestilling, vil sige det
samme som, at verden ikke existerer som et hele. Verden
er derfor hverken begrænset eller ubegrænset hverken i tid
eller rum, og i den gives som følge deraf hverken nogen
aarsag, der ud af sig selv o: frit frembringer sin virkning, eller
noget absolut-nødvendigt væsen. — I verden gives hverken
frihed eller noget absolut-nødvendigt væsen, men dermed
eidet ikke sagt, at saadant overhovedet ikke gives. Man kunde
jo nemlig tænke sig sagen saaledes:
Ethvert fænomen er forgjængeligt og so.m saadant aarsag
til et andet fænomen i kraft af sin empiriske kausalitet.
Hvorlangt man end gaar tilbage i fænomenernes kausalkjede,
finder man dog intet fænomen, der begynder rækken og af
den grund ud af sig selv o: med fri kausalitet frembringer sin
virkning. Men dette, at ethvert fænomen har den virkning,
det har, det kunde dog muligens have sin aarsag i noget
udenfor forestillingens verden og dermed udenfor tiden værende.
Denne ikke - empiriske eller — som vi af en grund, der
senere skal oplyses, vil kalde den — intelligible aarsag kan
som tidløs ikke være opstaaet og dermed heller ikke selv have
nogen aarsag; den maa altsaa ud af sig selv o: ubetinget eller
frit frembringe sine virkninger. Og tænkes denne intelligible
aarsag ikke alene som aarsag til, at hvert enkelt fænomen har
den virkning, det har, men ogsaa til, at fænomenerne
overhovedet opstaar, saa er den, idet den altsaa paa engang (som
tidløs) er sin egen aarsag og aarsag til alt existerende, det
ubetingede, absolut - nødvendige væsen, af hvilket alle
fænomener, alt empirisk er betinget. Dette ubetingede vilde være
akkurat det samme som det, vi hidtil har kaldt
forestillingsevnen eller mig selv, det forestillende subjekt. Og dette kun
af sig selv afhængige, i sig selv begrundede væsen maatte, da
al realitet flyder ud af det i sig potentialiter indeholde al realitet.
Idéen om et saadant al realitet i sig indeholdende
absolutnødvendigt væsen, er, som vi har set, intet andet end idéen
om det ubetingede, uden hvilken vi ikke vilde kunne tænke
begrebet: det betingede, det begreb, der er forudsætningen for
al erfaring. Og denne idé, der altsaa er en conditio sine qua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
