Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
non for erfaringens mulighed, den er fremdeles som idéen om
altets ophav intet andet end den gudsidé, der har existeret
fuldt bevidst, saalænge menneskene har været monotheister.
Idéen om gud er altsaa nødvendig for erfaringens mulighed,
men den er ogsaa kun en idé, og .hvad der adskiller ideen
fra begrebet, det er, som den tænksomme læser allerede vil
have seet, at der til begrebet svarer en realitet (fordi begrebet
kun er den form, hvori realiteten optages i bevidstheden),
medens idéen kun er en tanke, der betinger begrebet, men
ikke har nogen til sig svarende realitet — forsaavidt vi ved
realitet forstaar det, vi efter vor udledning af realitetens begreb
alene er berettiget til at forstaa derved, nemlig et tidsindhold,
et empirisk fænomen. Men dermed er det ikke sagt, at der
til idéen ikke svarer en ikke - empirisk realitet, en realitet,
hvorom vi ikke kan danne os nogen forestilling, fordi den netop
er det, der ligger bag al forestilling og altsaa selv ikke er
fænomen — og vi kan kun forestille os fænomener. Det er
altsaa muligt, at der virkelig existerer et absolut-nødvendigt
væsen, der i sig potentialiter er al realitet, med andre ord:
det er muligt, at der er en gud. Det er muligt–––––-men
kan vi ikke paa nogen maade faa vished derfor? Jo, det ligger
i guds begreb, at han maa være til; thi han er al realitet, og
hvis han ikke var til, saa manglede han jo en væsentlig
realitet, nemlig existensen. Saa naivt ræsennerede man før Kants
dage om den ting. Man var sig ikke bevidst den himmelvide
forskjel mellem en existens i vor subjektive tanke og en i og
for sig værende existens og troede derfor, at fordi man var
nødt til at tænke sig et al realitet i sig indeholdende væsen,
saa maatte dette existere. Det førte bevis for guds tilværelse
indeholder jo nemlig kun den tantologi, at naar der til
gudsideen svarer en realitet (o: hvis gud existerer), saa existerer
gud. Det er klart, at da vi ikke gjennem erfaringen kan
forvisse os om guds existens, fordi gud ikke er nogen forestilling
og kun det forestillede erfares, saa kan vi overhovedet ikke
komme til Vished om, hvorvidt der til vor gudsidé svarer en
i og for sig existerende gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
