- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
29

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa fik han jo netop ikke vide, hvad det er, da det jo ikke er
nogen forestilling. Og naar nu altsaa fornuftkritikens mening
med, at han ikke kan komme til nogen erkj endelse af det
ab-solute, er den, at han ikke kan faa nogen forestilling om en
ikke-forestilling, saa er det kun en fad tantologi, der ikke
i ringeste maade angaar muligheden af det, han vil. Den af
fornuftkritiken optrukne grænse generer han derfor aldeles ikke,
og han skrider uden videre til det spørgsmaal: Er det muligt
at faa et begreb om det absolute?

Hvad er nu forudsætningen for, at dette skal være muligt?
Jo, forudsætningen er for det første at dette absolute er et
begreb — et i og for sig, uafhængig af ham existerende levende
begreb, et begreb, der tænker sig selv. Og da dette begreb
skal i sig potentialiter være al realitet, saa maa det indbefatte
i sig alle begreber, da et begreb jo ogsaa er en realitet. Og
skal saa dette individ i sig kunne frembringe dette alle begreber
i sig indbefattende begreb (den absolute ide) saa maa hans
evne til at frembringe begreber, hans tænkeevne, hans fornuft,
naar den tankes sat i fuld virksomhed, saaledes, at den tænker
alt, hvad den som fornuft kan tænke, være en tanken af den
samme tanke, det samme begreb som hint absolute er; hvilket,
naar man vender forholdet om, er det samme som, at hint
absolute er fornuften, den rene fornuft. Kun under den
forudsætning altsaa, at det absolute er den rene fornuft, kan det
interesseløse individ faa det, hvori hans interesse muligens kan
gaa op o: hvorved han muligens kan tilfredsstilles.

Og naar saa er, saa maa det komme an paa et
experiment: Hvis han tænker sig en ren tankevirksomhed, saaledes
som den fornuftig alene kan tænkes, i fuld gang, og derved
altsaa frembringer i sig den i fuld virksomhed værende fornuft,
og det saa viser sig, at fornuften, naar den ikke existerer —
som før i ham — blot som evne, men som reel, i fuld
virksomhed værende fornuft, at da fornuften er det at frembringe
den forestillingernes verden, hvori han lever, saa har han, idet
experimentet altsaa er lykkedes, bevist rigtigheden af sin
hypo-these: at det bag forestillingen liggende absolut-nødvendige
væsen er fornuften. Men det er ikke dette, hvorvidt hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free