Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hypothese er rigtig eller ej, som interesserer ham. Selve det,
at den er rigtig, har for ham kun værd, fordi det er
forudsætningen for, at han kan faa fat paa det absolute, der
muligens kan tilfredsstille ham. Og idet han nu, da han har
dannet sig en forestilling om den maade, hvorpaa det
experiment, der skal give ham det absolute, maa gribes an, ser klart
for sig størrelsen af det dermed forbundne arbejde, saa skal
der en stærkere drivfjær til, for at han skal kunne kaste sig
over opgaven, end den blotte trang til at komme ud af den
fortvivlede tilstand, hvori han paa grund af sin absolute
interesseløshed ligeoverfor alt faktisk befinder sig. Om der er
nogen mulighed for, at experimentet kan lykkes, ved han
nemlig ikke, og den hele med experimentet forbundne uhyre
an-strængelse kan han altsaa muligens komme til at gjøre sig,
uden derved at vinde noget. Og skal han gide løbe den risiko
at anstrænge sig slig forgjæves, saa maa han i det mindste
have nogenlunde sikkerhed for, at experimentet, om det lykkes,
vil skaffe ham den tilfredsstillelse, han forlanger. Og denne
sikkerhed kan han kun faa ved paa forhaand at danne sig en
idé om den forvandling, hans liv vil komme til at undergaa,
om experimentet lykkes.
Og denne idé danner han sig da f. ex. saaledes: Er
fornuften, den reelle fornuft, den alt det fornuftige tænkende tanke
det at producere en uendelighed af bevidstheder, som alle
apprehenderer en uendelighed af forestillinger, som ved denne
optagelse i denne uendelighed af bevidstheder formerer sig til
en uendelighed af subjektive forestillingsverdener, der paa en
eller anden maade, fordi fornuften ligger til grund for dem alle,
staar i en saa at sige gjennemsigtig forbindelse med hinanden,
og han, det experimenterende individ, i kraft af sin subjektive
fornufts (fornuften som evne) overensstemmelse med den
objektive, formaar at udvikle hin til denne, saa er, i samme
øjeblik han har udviklet den dertil, han, dette subjektive individ,
den objektive tanke, der bliver sig selv bevidst — gud bliver
sig bevidst i hans bevidsthed. Og fra det øjeblik af lever han
det uendelig fyldige liv, som den objektive fornuft hidindtil
ubevidst har levet. Han véd da den hele uendelighed af be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
