Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kom hvil dig, hvil dig ved min barm,
dit øjes bøn sig trænger til mit hjerte,
jeg flydde dig og glansen flydde øjet dit,
saa lysende og klart i fordums tid, —
dog fordum var da ej du elsked mig.
Den fulde barm mig vugget blidt i søvn,
og hendes søde kys var vuggesangen,
og hendes haand blidt over øjet strøget
mig førte nu paany til glemslens land.
–––Nej, rejs dig, fly mig, gaa,
du dump og mat vil ligge ved min barm
og kræver kjærlighedens lidenskab,
hvor er den lidenskab den kjærlighed,
som du har talt om, sunget om,
som vildt du skriger om,
naar ej du mindes, jeg dig elsker højest,
saa du mig dybest saarer
i samme nu, mit favnetag varmest er:
naar du faar hvile, sove, glemme,
ja glemme al den sorg og smerte,
som du vil aldrig mig betro;
er det ej elskovs søde ene-ret
at dele smerten med den elskte?
Betro mig smerten, som dig nager
— men hele smerten, al din sorg —,
og jeg dig fører til min moders hjem,
til dødens, fredens skyggefulde land;
min moder lægedom for alle sorger har,
du jordens taabelige søn, du elskte ven,
jeg gir dig lægedom foruden smerte;
betro mig alt og følg mig.
0 nej, jeg kan det ej, lad mig faa hvile,
min kjærlighed til dig er taushed,
saa ej jeg føler hjernens tanker,
saa ej jeg tænker paa mit hjertes banken.
1 dødens land er evig taushed.
Jeg end engang vil kampen friste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
