Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun hæved sit hoved og slog saa til lyd;
et smil saa vemodigt, saa barnemildt anende
spilled i øjet af silkehaar skygget;
— naar døden er nær og ej sønnen tør se
i moderens aasyn, at sjælen forsvinder,
o, da kan hun hviske med smil om sin mund,
den sørgendes heftige hulken at stanse:
0 se paa mig op, — det er jo din moder,
er ræd du for mig? — jeg skræmmer da ingen.
— I øjet der funkled sligt trøsterigt smil,
da bægret hun løfted og svinged i vejret,
mens spillende straaler fra maanen mildt væved
1 blødeste skjæreste pels hende ind.
Tømmer end et festligt bæger!
hyld os kvinder end engang!
vi jer lønner, som I siger,
tusendfold og lønner villig;
lad fra fattigkoners sorger,
mørke natte fantasier
os mod skjønne minder vende;
stryg da hine sorger væk, og
panden pryd med festens kranse
flettede af fagre blomster,
rosen vi jo skjønhed døbte,
ynde blev konvallens navn,
myrthen, som sig kransen gjennem
vinder, nævnes frihed jo,
skræmmenavn for svage sjæle;
denne krans er livets gave,
smykker jer til livets fester!
denne krans er dødens smykke,
dufte skal den paa vor grav.
Jeg en vaarviol i kransen
fletter ind, om saa I lyster.
Følg da mig paa mindets vinger,
festlig stemt, i festligt skrud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
