Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brast da de dejlige rosernes lænker,
de fængsled sig i, — for de turde ej frihed.
Prometheus stak hodet af blomsternes flor
og vilde ej længer sig dysse i søvn,
et tag han i lænkerne tog, og saa strødde
han alle de dejlige blomster for vinden.
Øjet for famlende vildt gjennem salen,
og sangen snart sfansed og dansen holdt op,
de gisped, de maatte, de maatte ha’ luft,
og skrigene, mumlen sig formed til ord,
hvorhen? hvorfra? — de hviskede alle,
de hylte, de klynkede alle i kor.
Han stansede brat, — saa ud over mængden,
han bød med sin haand dem at samles om ham; —
han strøg sig i haaret og tørred sin pande,
hvor kummer saa rugende havde sat furer,
tankernes adlige ar. —
De stimlede sammen, de greb i hans klæder,
de saa ham i øjet, med bøn de ham klapped,
og mændene kvinderne trængte tilside
og slutted en ring omkring ham, — og de stod der
med sænkede hoder og spørgende øje,
men trætte til døden faldt kvinder ilcnæ
og strakte i vejret de bedende hænder.
En frelser i klarhed, med anende tungsind,
han stod der i midten, og blikket gik langt, -—
saa hæved han stemmen, — først stille og varsomt
det rulied, — saa voldsomt det vældede ud.
Hiv ej tanken overborde,
løsning gi’r ej hjernetomme gud, —
hiv ej troen overborde,
løn gi’r guden uden hjerte ej.
Tro fornuften helt tilende,
og den skjønne, stærke gud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
