Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den forreste sin Bøsse ud af Hylsteret,« tilføjede
han, idet han gik hen til os med sin Pibe bag
Ryggen. »Jeg saa’ det ganske tydeligt, Deres
Velbaarenhed.«
»Saa, nu skød han, Brødre! Saa’ I ikke
den lille hvide Røgsky?« sagde Velentschuk,
som stod inde i den Klynge Soldater, der havde
samlet sig bag Kanonerne.
»Det gaar vist ud over en af dem i Kjæden,«
mente en anden.
»Se blot, hvor de mylrer ud af Skoven; de
er vist fremme for at finde en Plads til deres
Kanoner,« sagde en tredje. »Blot vi kunde
sende en Granat ind imellem dem, saa skulde
vi bare se Løjer.«
»Og hvor langt tror du, der er over til
dem, min rare Ven?« spurgte Tschikin.
»Aa, der kan vei være en femten—sexten
hundrede Alen,« sagde Maksimov langsomt og
halvhøjt, som om han talte med sig selv. I
hans Ansigt læste man den samme Lyst til at
brænde løs paa dem, som hos alle de andre.
»Hør, véd De hvad, nu var der vist noget
at gjøre; De skulde skynde Dem, mens de er
samlede,« sagde Kompagnichefen i en overtalende
Tone.
»Skal vi ikke give dem et Skud?« spurgte
Antonov med sin dybe Bas, og det forekom
mig, at hans Ansigt havde et næsten mørkt og
vredt Udtryk.
Jeg kunde ikke længere modstaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
