Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelige Ønske og befalede, at Kanon Nr. 2
skulde rettes ind mod de næsvise Ryttere.
Næppe havde jeg sagt det, førend Granaten
blev sat ind i Mundingen og ført til Bunds.
Antonov hældede sig hen over Lavetten, stak
sin Haand bagud og begyndte at vinke.
»En lille Kjende til venstre! — Saa — nu
lidt til højre! Endnu lidt — og endnu lidt! Nu
er det godt!« sagde han efter at have rettet
Opsatsen ind og forlod med et stolt Ansigt sin Plads.
Kaptejnen, Maksimov og jeg saa’ den ene
efter den anden hen over Opsatsen og gav hver
sin Mening til Kjende.
»Den gaar for langt, det véd Gud den gjør,«
brummede Velentschuk, skjønt han havde staaet
og kigget over Antonovs Skulder og altsaa ikke
kunde have nogen Mening om, hvorvidt Sigtet
stod rigtigt. »Saa sandt jeg staar her, gaar
den over Hovedet paa dem og slaar ned i Træerne
bagved!«
»Kanon Nr. 2! Fyr!« kommanderede jeg.
Betjeningsmandskabet løb tilbage, og
Antonov skyndte sig ud til Siden for at iagttage
Nedslaget. Røret fængede, og det sang i
Kanonens Malm. I samme Nu indhylledes vi i en
tæt hvid Krudtrøg, og gjennem det øredøvende
Knald hørte vi den hvislende, skurende Lyd af
Granaten, der fjærnede sig gjennem Luften.
Svagere og svagere blev denne Hvislen, indtil
den til Slutningen tabte sig i den almindelige
Tavshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
