Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 55
XII.
Det var bælgmørkt, og kun Baalene
kastede et uroligt, flammende Skjær hen over
Lejren, da jeg efter at have visiteret mine
Poster gik tilbage for at se til mine Folk. Foran
Kanonerne laa et stort knastet Rodstykke og
ulmede ovenpaa en Bunke glødende Kul.
An-tonov stod og rørte rundt i en Kjedel, der hang
over Ilden, Shdanov sad tankefuldt og pirrede
i Asken, og Tschikin laa paa Siden med sin
evige Pibe i Munden. De andre Folk havde
allerede lagt sig til at sove og snorkede
omkring et vældigt Baal henne bag Forstillingerne.
I Flammernes Skjær kunde jeg skjelne hver
enkelt af deres Skikkelser, og blandt disse
opdagede jeg ogsaa Rekrutten. Han laa og sov
paa Maven med Hovedet lige op mod Ilden. —
Da jeg nærmede mig det forreste Baal, rykkede
Antonov lidt til Siden, for at jeg kunde faa
Plads, og jeg satte mig saa mellem ham og
Tschikin og tændte en Cigaret.
Rundt omkring mig hørte jeg en
regelmæssig, langtrukken Snorken, Grenenes Bragen og
Knitren i Ilden og Folkenes hviskende Tale,
afbrudt nu og da af den klirrende Lyd af
Bajonetter. Baalene kastede en Lyskreds hen over
de mørke Skikkelser, der vare lejrede om dem,
og ved et af de nærmeste skjelnede jeg i
Flamme-skjæret nogle nøgne Soldater, som stod og
tørrede deres Skjorter over selve Ilden. Mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
