Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
og Snaps, brummede han og trak sig tilbage til
sit Telt. Der inde brummede han videre, men
kom dog lidt efter ud med et tændt Lys, som
han for Blæstens Skyld havde sat inden i en
Rulle Papir, og derpaa med hele Opdækningen,
som bestod i en Kasserolle med Postejer, en
Sennepsdaase, et lille Blikbæger og en Flaske
Malurtbitter. Efter at have sat alt dette fra sig
blev han staaende endnu nogen Tid og ærgrede
sig over at se Guskov skjænke sig en Snaps,
hvilket øjensynlig var ham i højeste Grad
ubehageligt. Vi sad næsten helt i Mørke; i Lysets
flagrende, ukjare Skjær, der dæmpedes af Papiret,
kunde jeg kun skimte Guskovs Ansigt og hans
smaa, røde Hænder, som ivrigt fiskede den
ene Postej efter den anden op af Kasserollen.
Rundt omkring os var det kulsort Nat, og kun
naar man saa’ rigtig nøje til, kunde man skjelne
Skildvagtens Skikkelse, der ragede op over
Brystværnet. Ud til Siderne lyste Baalene som
røde Prikker, og højt oppe paa Himlen funklede
Stjærnerne. Guskov sad med et sølle, ynkeligt Smil
og trak Blikket til sig, som om det generede ham
at se mig ind i Øjnene. Han drak endnu en
Snaps, proppede sig med Postejer og skrabede
Kasserollen, da han havde tømt den. .
»Men det maa alligevel være en Lettelse
for Dem, at De kjender Adjudanten,« sagde jeg
endelig for at sige noget. »Han gaar jo dog for
at være et skikkeligt Menneske.«
»Javist er han et godt Menneske, men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
