- Project Runeberg -  Soldaterliv i Kavkasus ; Albert /
188

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

vil han løbe sin Vej, men det skal blive Løgn,
saa længe jeg staar her.«

Da Albert fik Øje paa Delesov, blev han
endnu ivrigere i sine Forsøg paa at trænge
Sachar bort fra Døren.

»Ingen har Ret til at holde mig indespærret!
Jeg vil ud!« skreg han rasende.

»Gaa, Sachar!« sagde Delesov. »Lad ham
kun komme ud, naar han selv ønsker det. —
Ja, jeg holder ikke paa Dem og har heller
ingen Ret dertil,« henvendte han sig til Albert,
»men i Deres Sted vilde jeg dog blive her til i
Morgen.«

»Lad mig komme ud, siger jeg! Lad mig
komme ud strax, ellers klager jeg til Politiet!«
brølede Albert lige ind i Ansigtet paa Sachar
og uden at skjænke Delesov den fjærneste
Opmærksomhed. — »Hjælp! Gevalt!« hylede han
som en Vanvittig.

»Naa, hvorfor skriger De saadan? Vi holder
jo ikke paa Dem!« sagde Sachar og aabnede
Døren.

I samme Nu som Passagen var fri, holdt
Albert op at skrige. »Nej, det lykkedes dem
ikke at pine Livet af mig,« brummede han, og
derpaa traskede han stadig skjændende og givende
ondt af sig ned af Trapperne, fulgt af Sachar,
der lyste ham ud af Porten.

»Naa, Gud være lovet, Herre, at vi blev af
med ham,« sagde han, da han vendte tilbage,
»for dette her var vist endt med Forskrækkelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free