Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Og nu er det nok bedst, at vi tæller
Sølvtøjet. «
Delesov svarede ikke, men stod længe og
rystede paa Hovedet. Den stærke Sympathi,
han oprindelig havde følt for Albert, vaagnede
nu atter hos ham, og hans Sind var opfyldt af
Bekymring for Staklen, der var rendt ud i den
mørke, kolde Nat. Et Øjeblik tænkte han paa
at sende Sachar efter ham, men han opgav det
strax igjen, da han kom til det Resultat, at det
vilde være unyttigt.
»Er det meget koldt udenfor?« spurgte han.
»Ja, det knagfryser, Herre,« svarede Sachar.
»Det er rigtignok en slem kold Vinter, vi har,
og jeg tvivler ogsaa om, at vort Brænde holder
ud til Foraaret.«
VII.
Sachar havde Ret; det var hundekoldt
udenfor, men Albert var saa ophidset af Vin og
Sindsbevægelse, at han intet mærkede til
Kulden.
Saa snart han var kommen ud paa Gaden,
saa’ han sig om til alle Sider og gned sig
fornøjet i Hænderne. »Nej, den gik ikkel«
brummede han, idet han kastede et Blik op mod
Delesovs oplyste Vinduer, og derpaa tumlede
han med Hænderne i Buxelommen videre ned
ad Gaden. Han følte en forunderlig Tunghed i
alle Lemmer, det susede for hans Øren, og en
Vilje, der var stærkere end hans, kastede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
