Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
og holdt ham nede i Snavset, og dog staar han
uendelig højt over eder. Han tjener kun ét —
Ideen, og elsker kun ét — Skjønheden: det
eneste, der er værd at elske her i Livet. Ja,
saaledes er hanl — Kast jer i Støvet for ham
alle som én! Fald paa Knæ!« raabte han med
tordnende Røst.
I det samme hørte Albert til sin Forbavselse
Delesovs Stemme fra den modsatte Ende af
Salen. »Nej, jeg bøjer mig ikke for ham,«
sagde den. »Jeg ser ikke noget stort eller
udmærket i ham. Har han maaske opført sig, som
han skulde, eller har han udrettet noget nyttigt
for Samfundet? Naa, saa han hører til de
Udvalgte: et Menneske, der slaar Plader, hvor han
kan, og som ikke undser sig for at pantsætte
sine Kammeraters Violiner!« — »Du store Gud,
hvor véd han dog det fra?« tænkte Albert og
sænkede sit Hoved endnu dybere. — »Har han
ikke krøbet og slesket for Krapylet, biot for
ussel Vindings Skyld?« vedblev Delesov. »Blev
han ikke jaget bort fra Orkestret, fordi han
mødte fuld ved Prøverne, og maatte Anna Ivanova
ikke sende Bud efter Politiet, fordi han gjorde
Skandale oppe hos hende?« — »Almægtige
Gud, det er Sandhed hvert eneste Ord!«
mumlede Albert. »Men forbarm dig over mig, og
staa mig bi, thi du alene kjender Grunden til,
at jeg har baaret mig saaledes ad.«
»Hold op! Skam Dem!« raabte Petrov
henne fra sin Talerstol. »Hvilken Ret har De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
