Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igi
hævede sig for Enden af Gaden. Han rejste sig
saa og gik hen imod den. Fra alle Vinduerne
skinnede Lysene ham i Møde med stærkere og
stærkere Glans, indtil de pludselig forsvandt, da
han traadte ind i Husets bælgmørke Port.
»Hvad vil jeg egentlig her?« sagde han til sig
selv, men en uimodstaaelig Magt drog ham
stadig videre, indtil han endte i en stor,
glimrende oplyst Sal. I den ene Ende af denne
hævede der sig en Talerstol, rundt om hvilken
der stod en Mængde Mennesker. »Hvad mon
det skal betyde?« tænkte Albert, men opdagede
i det samme en høj mager Mand med stridt
Haar oppe paa Talerstolen. Det var hans
gamle Bekjendt, Petrov. »Hvad Pokker vil han
her?« spurgte Albert sig selv. »Nej, mine
Venner,« sagde Petrov med sin dybe
gjennem-trængende Røst, »I har ikke forstaaet ham.
Han er ikke nogen almindelig Spillemand, hvis
Talent er til Fals for Penge, han er ikke gal og
ikke gaaet i Hundene. Han er et Geni, er han
— et stort musikalsk Geni, der vandrer om
imellem eder, uforstaaet og uvurderet.«
Albert, der strax forstod, at der var ham,
hans Ven talte om, sænkede Hovedet og
lyttede til, hvad der videre vilde komme.
»Han er som Halmstraaet, der fortæres af
den hellige Ild,« vedblev Petrov. »Hans Ler er
skrøbeligt, men han hører alligevel til de
Udvalgte, thi han har fulgt det Kald, som Gud
har nedlagt i ham. I har haanet ham, pint ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
