Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
tiden vilde se op til ham som til en nær paarørende. Hertil
svarte kaptein Delmar ingenting, men skiftet samtaleemne og lot
hende vite, at han antageligvis kom til at lette anker om tre
fire dages tid allerede, saa der var ingen tid at spilde med min
utstyrsel. Alt tat med i betragtning vilde han finde det hel
digst, om hun seiv likesaa gjerne vendte hjem til Chatham
straks og overlot al omsorg for gutten til ham. Især som hun
jo ikke kunde vite, hvad jeg fik bruk for, og derfor heller ikke
her kunde bli til nogen hjælp.
Ved tanken paa denne hurtige skilsmisse fra mig begyndte
mor at graate bitterlig. Kaptein Delmar reiste sig fra stolen,
tok hendes haand og talte nogen faa trøstende ord til hende.
Saa holdt mor op med at tørre sine øine, sukket dypt og sa
derpaa med noget bønfaldende i blikket til kapteinen:
n Aa, kaptein Delmar, husk hvormeget jeg for Dem har ofret.
Glem aldrig det, naar De ser paa gutten dér, og De vet, hvor
han er mig dyrebar."
»Jeg vil gjøre ret og skjel imot ham," svarte kapteinen, til
en viss grad bevæget; ~kun maa jeg insistere paa übrødelig
taushet fra Deres side, det maa De under alle omstændigheter
love mig."
MJeg har heri adlydt Dem i hele tretten aar nu," svarte
mor, ~og der er neppe nogen fare for, at jeg skulde ville bryte
mit løfte nu. Det falder mig naturligvis haardt at skilles ved
gutten, men naar de hænder, jeg overlater ham i, er hans . . ."
~De glemmer, at han seiv er tilstede," blev hun her av
brutt av kaptein Delmar. ~Ta ham med Dem nu; jeg sender
imorgen tidlig min kvartermester op efter ham, mens De seiv
vender tilbake til Chatham."
n Gud velsigne Dern, Sir, svarte mor og fløt atter hen i
taarer, idet kapteinen trykket hendes haand til avsked. Saa
forlot vi værelset. Som vi sammen fulgtes tilbake til vort logi,
snudde jeg mig til mor:
~Hvad er det for hemmeligheter mellem dig og kaptein
Delmar, mor?"
«Hemmeligheter, barn? Aa, det er bare noget, som fandt
sted, dengang jeg var hos hans tante paa godset, og som han
ikke vil ha utbredt blandt folk. Altsaa spør mig ikke mere ut
om det."
Efter vor hjemkomst til gjestgivergaarden fik jeg en posefuld
gode raad hos mor. Efterat jeg nu hadde mistet min far, Ben
Keene, maatte jeg se op til kaptein Delmar som var han min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
