Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
dernæst ogsaa ved en nysgjerrighet angaaende min ringe per
son, som langt overskred grænserne for, hvad mennesker
med endog meget beskedne krav paa dannelse og fintølelse
burde kunnet tillate sig.
Der blev atter og atter, aldeles ugenert hentydet til min
likhet med velbaarne kaptein Delmar og til samme velbaarne
kaptein Delmars interesse for mig. Og som jeg nu var gam
mel nok til at ha lært at lægge to og to sammen, steg der
pludselig av disse diskussioner for mig seiv en forstaaelse frem
av mangt og meget, som før hadde været mig dunkelt. Jeg
gjenkaldte mig nu min mors optræden overfor sin mand, Ben
Keene og likeledes bedstemors uvilje overfor kaptein Delmar,
o* dette satte jeg atter i forbindelse med kvartermesterens
bemerkning om „snittet av mit ansigt" som Delmar-famihens.
Og faar bare saameget være sagt, at da jeg stod op den næste
morgen efter en paa det nærmeste søvnløs nat, hadde jeg tænkt
og grundet mere i disse faa timer alene, end jeg maaske tidh
gere hadde gjort mit hele liv igjennem til denne dag.
At kaptein Delmar virkelig var min far, derom kunde jeg
fra nu av ikke nære mindste tvil. Men dermed fødtes ogsaa i
mig etslags sønlig pligtfølelse overfor ham, vistnok ogsaa med
større respekt end tidligere for manden personlig.
Jeg hadde ingenlunde lagt nogen erkjendtlighet for dagen
likeoverfor de Culpepperske damers nærgaaende utfritninger av
mig, men tvertom vist mig meget faamælt og forbeholden, og
var’ dertil ogsaa begyndt at se noksaa bleknæbbet ut efter de
mange, lange timers grublerier, som jeg uavladelig atter vendte
tilbake til. Derfor var det med aapenbar tilfredshet, familien
anden dags eftermiddag hilste ankomsten av mine uniformssaker
velkommen. Og jeg ikke mindre, fordi jeg allerhelst straks
vilde ombord for at træffe min ven Tommy Dott, hvem jeg
hadde til hensigt at gjøre til min fortrolige og raadgiver i ett
og alt, hvis jeg da ikke heller skulde aapne mit hjerte for Bob
Cross, kvartermesteren ? Var forresten ikke sikker paa, om det
ikke kom til at bli for dem beggeto?
Angaaende min optræden i disse spørsmaal overfor mor, var
jeg derom nu fuldt enig med mig seiv. Om én ting var jeg
allerede. fra hvad der i mit eget nærvær var passert hende og
kaptein Delmar imellem, fuldt paa det rene: at hun aldrig skulde
ville gaa til bekjendelse om sandheten. Ikke destomindre skulde
hun nu faa ren besked fra mig om, hvorledes jeg hadde gjet
tet hendes hemmelighet. Idet jeg nemlig tok for givet, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
