Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
hold i øieblikket ved at opholde sig med at sætte os iland
nogetsteds længre ned.
Jeg var bare altfor taknemmelig for at kunne bli sat iland
hvorsomhelst det gik an. Jeg sa ham, at jeg skulde være
svært tilfreds, saafremt han kunde faa mig iland ved Sheerness,
som var det sted i hans egen vei, som var Chatham nærmest.
Hvorpaa jeg bad om at faa lægge mig ind i en av kahyts
køierne, hvor jeg straks faldt i dyp søvn.
Her faar straks bli bemerket, at jeg ombord paa ~Calhope"
av skildtvakten agter var set gaa leideren ned i baaten der
agterut. Saa kom skuddermanden om litt tilbake for at hale
baaten ind til og fik da først se, at den var gaat i drift. Der
med blev der straks et svare opstyr ombord for min skyld.
Det var allerede for mørkt nu til at sende baat ut efter os
samme kvelden, men morgenen efter blev ulykken rapportert
til havneadmiralen, som beordret en kutter under seil for at
lete efter os.
Kutteren hadde hele første dag holdt tæt under land, og
det var først næste morgen, efterat vi seiv var tat ombord paa
briggen, den stod litt længre ut tilsjøs og der endelig traf paa
færgebaaten med bunden op. Dette var for dem der ombord
fuldgyldig bevis for, at vi var kuldseilet og druknet under
uveiret den næst foregaaende nat. Indberetning herom blev
avgit saavel til havneadmiralen som til kaptein Delmar, som
netop atter var kommet ned fra London.
Jeg sov som en sten til næste morgen, da jeg saa, at vin
den nu var skralnet og at det var omtrent stille. Jeg fandt
Peggy paa dæk. Hun hadde faat vasket og pyntet sig nu og
glattet baandene paa sin kyse ut med et strykejern og saa
rigtig nydelig ut.
Først fjerde dags aften rak vi endelig op til Nore. Den
gang vi gik i drift, hadde jeg £ 4 i lommen,— for mig mere
end tilstrækkelig nu, seiv om jeg ikke hadde hat til hensigt
ogsaa at avlægge min mor et besøk. Der kom en skudder
mand langs siden av os, som Peggy og jeg gik iland med,
efterat jeg hadde takket kapteinen for hans venlighet og git
mandskapet en sovereign til at tømme et glas for paa vort
velgaaende.
Efter vel at være kommet iland her, gav jeg en anden av
mine guldmynter til Peggy, som skiltes fra mig med et hellig
løfte om aldrig at ville smake sterkt mere i sit liv, efter den
lærepenge hun her hadde faat. Et løfte, som jeg siden har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
