Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Du store, hvor befandt jeg mig? Overbord? Op for jeg i
min skræk, og opdaget nu, at det fremdeles var i standkøien,
men med vandet op over sengemadrassen allerede.
Dermed gik det i samme sekund op for mig, at fartøiet
holdt paa at synke, jeg skrek op efter mine folk, men uten at
faa svar. Jeg kom mig ut av køien og stod dermed med en
gang op til halsen i vand paa kahytsgulvet. Halvt sprellende
og halvt svømmende naadde jeg trappen og kom mig op og
paa dæk.
Her var det fremdeles belgmørkt, og jeg hverken hørte
eller saa noget. Jeg kaldte atter ut, men fremdeles intet svar.
Dermed var jeg sikker paa, at mine folk hadde forlatt fartøiet,
straks de saa, at det holdt paa at synke, og at de hadde overlatt
mig til min skjæbne: Den at gaa tilbunds med skonnerten.
La det her med engang til forklaring være sagt, at folkene
virkelig, idet de opdaget, at vandet holdt paa at stige forut
omkring dem, i panisk skræk var styrtet op paa dæk, hadde
skreket til rormanden om, at fartøiet holdt paa at synke, og
hadde halt baaten der agter ind til sig for at redde livet. Glemt
mig helt herunder hadde de imidlertid ikke ; kvartermesteren var
endda gaat kahytstrappen ned og hadde kaldt paa mig. Han
hadde fundet kahytten fuld av vand, og som han intet svar
erholdt, antok han for givet, at jeg alt var druknet, og var seiv
vendt tilbake paa dæk igjen.
Baaten med folkene i var derpaa støtt fra og hadde over
latt mig til min skjæbne, skjønt jeg fremdeles vedblev at haabe
paa, at det ikke kunde være tilfældet, og ropte og skrek paa
dem, atter og atter, men forgjæves. Da endelig indbildte jeg
mig, at nu var alt haab forbi for mig. Isandhet en skrækkelig
stilling at befinde sig i! Jeg forberedte mig, bedst jeg kunde,
paa døden, og dog, det var haardt, syntes det mig, at skulle
dø allerede nu, bare femten aar gammel.
Det var vel ogsaa derfor, jeg nu istedet begyndte at tænke
paa, om der ikke skulde aapne sig en eller anden mulighet til
redning for mig allikevel?
Jo! Paa dækket fandtes der planker i massevis, og bare det
hadde været lyst, kunde jeg ha bundet dem sammen til en
flaate, stor og sterk nok til at bære mig. Aa, som jeg længtet
efter dagens frembrudd, ængstelig som jeg var for, at fartøiet
kunde synke imens, før jeg fik anledning til at foreta det nød
vendige. Vinden var frisknet til utover natten, og bølgerne slog
nu imot siderne paa det iække, vandfyldte skibsskrog. At det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
