Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
maatte være sjørøverne, som hadde boret fartøiet med hensigt,
faldt mig ogsaa under disse spekulationer ind, — en antagelse,
som siden viste sig at ha været fuldstændig rigtig.
Endelig viste der sig en svak lysning i øst. Den gik snart
over i helt dagslys, og det var nu min agt at gaa løs paa mit
redningsarbeide uten at spilde tid. Imidlertid fandt jeg det
fornuftigst først at forsikre mig om, hvorpas vandstanden var
steget i rummet, siden jeg for etpar timers tid tilbake nu, saa
vidt jeg seiv kunde dømme derom, hadde forlatt kahytten. Jeg
erindret høiden fra den gang, jeg vadet mig op og ut, og
steg ned for atter at maale den. Til min overraskelse —
og glæde ikke mindre — fandt jeg, at vandet ikke yderligere
var steget siden sidst, og det slog ned i mig, at dette maatte
skyldes trælasten, og at fartøiet derfor muligvis overhodet ikke
vilde komme til at synke dypere, end det allerede laa?
Jeg kunde i saa tilfælde spare mig alt strævet med flaaten
og opsatte at gaa igang med det, til jeg hadde opnaadd fuld
visshet om stillingen.
Endnu tre hele timer ventet jeg og fandt, at vandet steg
fremdeles ikke yderligere. Dermed var denne sorg slukket,
men samtidig var vinden øket paa, og skonnertens seil, som
tidligere, — mens den laa og drev uten nogen ved roret —,
hadde smeldt og dasket mot vinden, fyldtes nu og svulmet ut,
mens fartøiet seiv la sig voldsomt over mot læ.
Jeg var derfor ræd for, at det skulde kantre og gaa rundt,
og da jeg fik øie paa en øks, gik jeg straks tilveirs med denne
og gav mig til at kappe alle mastbaandenes surringer løs fra
seilene. Saa firte jeg gaflerne og kuttet paa samme maate
seilduken løs ogsaa fra disse, saa den faldt i dæk. Mindst en
hel time tok det mig at faa dette unnagjort, men efterat masterne
vel var befridd for sin seiltyngde, duvet ogsaa skroget fra nu
av trygt i sjøen.
Og et virkelig held var det for mig, at jeg straks hadde
sørget for denne sikkerhetsforanstaltning. Snart øket vinden
yderligere paa, mens ogsaa luften begyndte at anta et truende
utseende og sjøen reiste sig værre og værre. Ogsaa var jeg
aldeles utaset og satte mig for en stund ned agterut for at
puste ut.
Nu faldt det mig derpaa ind, at vegten av plankelasten paa
dæk ikke bare maatte trykke skroget dypere ned i sjøen, men
ogsaa gjøre det rankt ved sin overdæks tyngdefordeling. Der
med bestemte jeg mig for at kaste plankerne overbord, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
