Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
bake, var med mellemrum at opfange et og andet av kap
teinens kommandoord og fra disse slutte mig til, hvad det var,
som fandt sted.
Den første halve times begivenheter blev mig paa denne
maate noksaa uklare, men jeg visste senere allikevel ganske
god besked om tingenes utvikling. Jeg "hørte en stemme, som
fra et andet skib praiet os, og som fik svar herpaa — og et,
som ikke var til at ta feil av — fra „Stella"s ene bredside.
Saa stagvendte hun og smeldte sin anden bredside av. Endnu
var intet svar herpaa avgit av hendes motstander, men endelig
kom det, og jeg følte mig unegtelig litt underlig tilmode, idet
kulerne for hvislende hen over os eller rev plankerne i BStel
la"s skibsrække op. Jeg hadde aldrig været i ilden endnu, og
mine fornemmelser ved det nu lignet sterkt paa forskrækkelse.
Men denne var samtidig parret med en nysgjerrighet med hen
syn til, hvad der gik for sig, som gjorde det umulig for mig
at si noget avgjort angaaende karakteren av mine følelser. Jeg
higet efter at faa være paa dæk og skulde sikkerlig ogsaa git
efter for trangen hertil, hadde jeg bare ogsaa følt mig tryg
overfor besætningen, hvad jeg ikke gjorde. Følgelig blev jeg
fremdeles sittende nedenunder, i en febertilstand av de aller
ubehageligste av spænding og uro.
Fra nu av blev bredsider utvekslet i rask rækkefølge, og
hvert minut blev saarede bragt ned paa underdækket og for
talte herved tilstrækkelig om, hvor haardt der blev kjæmpet.
Fremdeles lød med mellemrum kapteinens ordrer ned til mig —
alle i rolig determinert tone. Ny manøvrer blev til stadighet
gjennemført, mens kanonerne samtidig arbeidet, som hadde
ingen mand ombord noget andet at vareta. Endelig trængte
gjennem dæksluken dagslyset ned til mig, og jeg forlot kahytten
og gik under dæk forut — et dæk, som nu overalt var over
strødd med saarede og døende mennesker, som alle skrek paa
vand. Jeg var bare glad ved her at ha fundet noget at hjælpe
til med, som jeg kunde utføre med god samvittighet, og ilte
med at hente vand ned til dern fra tønden og gi til alle, én
for én, saa fort jeg orket. Jeg antar, der nu kunde ligge
saan en tredve mand dernede, hvorav flere, som svømmet i
sit blod og som det snart vilde være forbi med, da der jo
ikke var tale om noget slikt som en saarlæge ombord paa
«Stella".
Der blev baaret ny og atter ny saarede ned, og jeg kom
herunder til at opfange en samtale, som fandt sted mellem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
