- Project Runeberg -  Percival Keene /
129

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129
av disse og dem, som bragte ham nedenunder. Av denne
samtale kom jeg til kundskap om, at man ved daggry hadde
faat en engelsk fregat i sigte under krydsning opover imot
dem og i saan en fem kvartmils avstand til læ. Som følge
herav var det en kamp under fuldt seilpres, som „Stella" nu
utkjæmpet med den engelske orlogsskonnert, som den hadde
til luvart av sig og nu søkte at slippe væk ifrå. Alt dette
stemte fuldstændig med de signaler fra skonnerten, jeg hadde
været vidne til den foregaaende aften, og det er forstaaelig
nok, at min spænding ved denne underretning bare tiltok end
yderligere. La „Stella" først an paa at slippe unna, var hun
jo slik en skarpseiler, at jeg hadde mine gode grunde til at
frygte for, at det vilde lykkes for hende ogsaa.
Mellem hende og „Pilen" fortsattes bataljen uavbrutt, men
skuddene fra den anden skonnert rammet ikke „Stella’’s skrog
længer, og heller ikke blev flere saarede nu bragt ned. Det var
tydelig, at begge fartøier nu la an paa heller at faa ram paa
den andens master og takkelage — den ene for at forhindre
den andens undvikelse, den anden for yderligere at hjælpe paa
denne ved at faa sin motstander avmastet. jeg ventet endnu
en hel halv times tid der nedenunder, da min frygt tilsidst fik
vike for min nysgjerrighet og jeg langsomt krøp fortrappen op.
Deroppe arbeidet mandskapet ved de luvarts kanoner, mens der
var tomt paa dækket til læ. Jeg gik dette fremover, helt til
jeg var naadd frem i baugen, hvorfra jeg hadde fri utsigt til
begge kanter. Til læ av os fik jeg nu øie paa fregatten i
saan en fire kvartmils avstand og med hver klut, den eide
og hadde, sat til. Jeg drog kjendsel paa hende ved første blik.
Det var ~Calliope", mit eget skib. Aa, som mit hjerte harnret
i mig ved den gryende mulighet for atter engang at faa be
finde mig der ombord!
let øieblik, da krudtrøken tilfeldigvis drev væk, saa jeg
nu ogsaa til luvart orlogsskonnerten „Pilen", liggende for samme
halser som „Stella" og i saan en kvartmils avstand. Hvert
tiende sekund omtrent skjøt røksøiler ut fra hendes kanoner
og rullet vandflaten bortover, mens kulerne for hvislende gjen
nem vor takkelage. „Pilen" hadde endnu ikke tat større skade
av vor iidgivning. Ganske visst hadde hun fuldt av skudhuller
gjennem sine seil, men al hendes staaende rig var endnu uskadd.
Jeg sendte „Stella"s egne stænger og seilføring et forskende
blik og saa, at forholdet her var saa nogenlunde det samme:
— Marrvat : Percival Keene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free