Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
mere, end vi hadde befundet os ved ildens ophør tidligere, og
kunde ganske tydelig skjelne alle konturer av den. Fire skud
mottok han nu fra vor store kanon, førend vor ild blev besva
ret, men dette skedde da saameget hidsigere. Allikevel uten
at volde os nogen skade, fordi vi, med vort lavtliggende skrog
og med alle seil beslaat, for ham blev betydelig vanskeligere
end han for os at faa tydelig sigte paa i mørket. Efter nogen
tids forløp bemandet vi vore nipundinger langskibs og fyrte med
disse, fordi vor store kanon nu var saa glohet, at den trængte
tid til avkjøling, før vi atter turde gjøre bruk av den. Herun
der var der endelig en av franskmandens kuler som slog ind gjen
nem skibsrækken hos os. En av træsplinterne fra denne ram
met mig og en anden av dem vor tømmermand. Farligere
saaret var jeg for min del ikke. Det var i læggen, og jeg for
bandt mig seiv med mit lommetørklæ og forblev paa dæk. Tøm
mermanden derimot maatte bringes nedenunder.
Idetsamme kom Bob Gross:
~Der springer en bris op, og det fra den rigtige side for os
seiv —!"
Ordene var ikke ute av hans mund, før nok en kule slog
brakende mot finkenettet i vor nærhet, og et stykke av dette
paa omkring to fots længde blev slynget med stor voldsomhet
imot bakhodet paa Bob, saa det svimeslog ham — om ikke noget
værre! — og han stupte i dækket. Jeg savner ord for, hvor
denne uiykke gik mig til hjerte, og jeg beordret straks to av
folkene til at bære ham ned i min egen kahyt og der gjøre
alt, hvad gjøres kunde for ham. Saa lot jeg kanonbetjeningen
vende tilbake til vor toogtredvepundinger og atter spille op med
denne. Et kvarters tid senere hadde vi brisen som en ganske
stiv kuling strykende ned imot os, og jeg bestemte mig straks for
at skyte over stevn og komme paa litt mere avstand fra vor
motstander, hvorved det blev os, som hadde alle fordeler paa vor
side ved bruken av vor langtrækkende kanon. Alle seil blev
nu sat til, og straks skar ~lldfluen" som en pil gjennem vandet
og lot briggen efter sig. Herved hørte ilden atter for en tid
op av sig seiv, idet ogsaa briggen benyttet sig av kulingen til
sin fordel. Ved nærmere eftertanke bestemte jeg mig for helt
at indstille kampen til daggry, som det forøvrig nu ikke vilde
være mere end en halv times tid til.
Jeg benyttet mellemtiden til — med adskillig bevær for
resten — at humpe nedenunder til Bob, fordi mit ben nu var
saa ophovnet, at jeg knap kunde røre det. Gross var atter vaag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
