Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
net fra sin hesvimelse, men fremdeles fra sans og samling, og
fantaserte vildt. Saavidt jeg kunde dømme derom, var hans
hjerne uskadd, men træsplinten hadde revet med sig et godt
stykke av hodehuden, og han var som dyppet i blod. Under
alle omstændigheter kunde jeg her ikke bli ham til nogen
nytte, hvorfor jeg atter slæpte mig op paa dæk og satte mig
agterut. Mit ben var nu begyndt at smerte mig i en grad, saa
jeg ikke engang orket at staa paa det mere bare for etpar
minutter.
Endelig grydde det av dag, og jeg fik dermed fuldstændig
oversigt, saavel over briggens som skonnertens stilling. Fra
den første befandt vi os i saan en halvanden kvartmils avstand,
mens briggen — efterat vinden var sprunget op — hadde fjer
net sig en god kvartmil fra skonnerten, med denne møisomme
lig styrende efter sig. Skonnerten hadde vistnok forsøkt paa at
faa etslags nødmast reist i løpet av natten, men som den ikke
var at bringe under styring undtagen ved at minske sine agter
seil, laa den nu med klodsrevet storseil og kunde derfor bare
skyte yderst liten fart. Hvad angik briggens rig og seilføring,
saaes det tydelig nok, at denne var ilde tilredt, og at vi paa
~Ildfluen", hvad seildygtighet angik, nu hadde al fordel paa vor
side. Jeg bar derfor rundt og ned paa dem, men ogsaa brig
gen gjorde straks det samme, øiensynlig for i tilfælde at kunne
komme skonnerten tilhjælp. Øieblikkelig aapnet vi atter ilden
med den store kanon, og i en kvartmils avstand fra briggen
kastet vi bakk. Saavel skonnerten som briggen bar begge
ned paa os nu og gav os sine bredsider ind, men i dette øie
blik kom ogsaa min eneste tilbakeværende midshipman styrtende
hen med dette tilrop:
~En stor seiler, som kommer bærende nedover for vinden,
mr. Keene!"
Jeg grep efter min kikkert. Det var en korvet, og efter
snittet av hendes seil og rig at dømme tydeligvis en englænder.
~Det maa være „Najaden", sa jeg. ~Naa, det glæder mig;
vi mister ganske visst litt prisepenger ved det, men til gjen
gjæld har vi saameget mere bruk for skibslægen derombord, og
det er vigtigere."
Saa utkjørte som alle var ombord hos mig nu, hilste de
ankomsten av en ven med jubel. Briggen hadde nu sat sine
læseil til, den hadde tydeligvis faat øie paa korvetten til luvart
og vilde gjøre et forsøk paa nu at slippe væk, mens skonner
ten fulgte efter, saagodt den var istand til. Øieblikkelig faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
