Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
en nagende dyp skamfølelse, og jeg svor en hellig ed for mig
seiv paa, mens jeg fremdeles blev sittende med haanden over
øinene, at intet i verden skulde faa mig til atter at benytte mig
av bedrageri av noget slags.
Jeg grep efter brevet til bedstemor og saa det igjennem.
Det gav alene uttryk for min taknemmelighet overfor lord de
Versely, med et tilføiet ønske om, at jeg hadde været en født
Delmar. Ogsaa om hs. herlighets øine var faldt herpaa, kunde
deri ikke findes noget for mig nedsættende i hans omdømme.
Det vidnet altsammen bare om min erkjendtlighet, og nu gjen
kaldte jeg mig ogsaa, hvad han hadde svaret, da jeg netop for
litt siden talte til ham herom, at han trodde mig paa mine ord.
At jeg hadde ønsket mig, at jeg var en Delmar, burde snarere
kunne gjøre sin nytte som et vink til ham og i og for sig
ingenting farlig være? Saaledes at jeg, ret beset, kanske
istedet helst burde prise min gode lykke i det, som her var
hændt?
Avbrutt i mine betragtninger av skrædderen, som ståk sit
node ind fra soveværelset, gik jeg atter ut til ham og lot ham
bli færdig med prøvningen, med hans ord tilsidst for, at jeg
skulde ha en hel selskapsdragt komplet færdig til dinnertid,
klokken halvotte om kvelden. Saa vendte jeg tilbake til min
salon og aapnet nu først det brev, som lord de Versely hadde
lagt i mine hænder. Det var fra første admiralitetslord med
anmodning til mig om at indfinde mig i admiralitetet næste dag,
hvor jeg vilde finde min bestalling som fregatkaptein i fuld
orden, samtidig som jeg var overdradd kommandoen over en to
ogtredve kanoners fregat, som skulde gaa av stabelen om et
partre maaneders tid.
~Ser du det, min kjære Percival Keene," drog det i det
samme gjennem mig, ~her staar du, treogtyve aar gammel,
som førstkommanderende paa en fin fregat og som fregatkaptein
i rang ogsaa."
I sandhet, jeg hadde meget at være himmelen taknemmelig
for, og jeg var det! Nu stod igrunden bare et eneste ønske
fremdeles uopfyldt for mig: At jeg istedetfor kaptein Keene
var — kaptein Delmar!
Jeg blev i London min permissionstid tiiende og tok derpaa
ned til Portsmouth igjen for avmønstringens skyld paa briggen.
Denne skulde nu i dok, for der at bli sat i endelig stand til
sin indlemmelse i Hs. Majestæts krigsflaate.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
