Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
unge kuld omkring med sig gjennem stubakeren og syne dem
kornet, som her var strødd ut til føde for dem. Det var at
anta, at de ældre fugle bar paa visse forestillinger om en jagt
bøsse, undsluppet som de var fra foregaaende aars jagt. Denne
fornøielse hadde kyllingerne imidlertid endnu tilgode; de skulde
om bare etpar dage bli indviet i den saa forbausende kjends
gjerning, at om fjær floi aldrig saa fort, fløi bly endda raskere
og hentet dem ind.
De sidste partre dage paa et herresæte, førend jagten kan
begynde, er aldrig videre morsomme. Min formiddag brukte
jeg væsentlig til streiftog parken og lystanlæggene rundt, og
det trænger vel ingen forsikring, at jeg under min omflakken
her uavbrutt kom til hovedsagelig at beskjæftige mig med det
kjærlighetsforhold, som hadde fundet sted mellem min mor og
lord de Versely. Tredje dags morgen efter min ankomst kunde
jeg ha drevet omkring en to timers tid og mere, da jeg kom
til etslags naturlig, gotisk løvhytte, som var dannet av grenene
av en vældig gammel ek, mens alle mellemrum mellem spids
buerne var utfyldt med graasten og græstorv. Bygverket vendte
ut imot parken, seiv beliggende paa en græsplæn, med grupper
av eviggrønne trær omkring,
Jeg slængte mig ned paa en bænk herinde; bedre møtested
for et stevnemøte end dette kunde umulig findes. Her var det
lønlige skjul, hvor en ung pike kunde lytte til en mands elskovs
ord uten at skjælve for uvedkommende tilhørere, og det slog
mig, at her hadde ogsaa mine forældre i sin tid sat hverandre
stevne.
En hel time blev jeg sittende her nu, mens jeg bygget luft
kasteller for min fremtid og grublet over fortiden. Da hørte
jeg ganske ræt i nærheten av mig til den motsatte side av løv
hytten, som hadde sin egen bakside mot herregaarden, en dame
stemnie, som jeg straks gjenkjendte som den naadige gamle
frøkens. Tydeligvis var hun, trukket i sin rullestol av sin
gamle selskapsjomfru, Phyllis, kommet denne vei, mens hjulene
ingen støi hadde gjort paa det fløielsbløte grønsvær, og dette
var den enkle forklaring paa, at jeg ingen anelse hadde hat
om deres komme, før jeg nu blev vækket ved lyden av deres
stemmer.
~Snak, Phyllis," sa hds. naade; ~hvad skulde vel du kunne
vite om de ting, barn?"
~Saafremt Deres naade nu bare vil tænke Dem om," svarte
Phyllis, som sandelig var gammel nok seiv til at ha sine erin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
