Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
med hvis flugt jeg hadde været behjælpelig. Dette brev la jeg
indeni et andet til min kommissionær, med anmodning til ham
om at faa det videreforsendt til Hamburg, og gik nu først til -
sengs, for efter en bevæget dag at synke hen i en broget
drømmeverden, hvori Minnies skikkelse stadig steg frem
for mig.
Den paafølgende morgen bragte mig et langt og tindrende
fornøielig brev fra tante Bridgeman. Av nyheter indeholdt det
imidlertid bare en eneste: Om løitnant Flat, at han nu hadde
giftet sig med datteren til en vertshusholder. Til stor for
argelse for etaten derborte; især som det blev sagt om den
nybakte løitnantsfrue, at hun ikke var tynget av sin dyd.
Brevet sluttet med de indstændigste anmodninger til mig om
at komme og avlægge dem et besøk, noget som imidlertid paa
intet vis passet ind i mine egne planer og fremtidshaab. Det
kolliderte for meget med min stolthet, saa jeg endog vil tvile
om, hvorvidt jeg skulde gaat med paa utrustningen av mit
skib i Chatham, en by, hvor folk kunde peke paa mig med
spydige bemerkninger om, at ~far til den fregatkapteinen dér
var en simpel mariner i kasernen her."
Nei, da faldt det brev nummer to, som jeg samtidig mottok,
fra lord de Versely, ganske anderledes i min smak. Han under
rettet mig heri om sin ankomst til Madeline Hall, med anmod
ning til mig om snarest mulig at følge efter. Jeg bestemte mig
for at ta avsted paafølgende dag allerede og gjorde det ogsaa.
Her blev jeg mottat med den største hjertelighet av hs. herlig
het og særdeles naadig av den gamle frøken, med et haab om
at mit besøk ikke maatte bli for kortvarig. Bare en times tid
efter min egen ankomst indfandt oberst Delmar sig. Skjønt en
kjødelig fætter av lord de Versely, vilde jeg, at dømme fra
mandens ydre, oprigtig talt aldrig ha antat ham for en Delmar.
Han var liten av vekst, undersætsig med et lasket, rødlett an
sigt og kunde antageligvis nu være omkring de firti. Vi blev
forestillet for hverandre, og jeg merket mig snart det blik, hvor
med han hyppig i hemmelighet mønstret mig. Han var imid
lertid en beleven mand, høfiigheten seiv og behagelig i sin
konversation, saa litet vindende som hans ydre ved det første
blik paa ham var. Saa jeg endog var kommet til at synes
ganske godt om manden, allerede før vi hadde reist os fra
middagsbordet.
Første september var endnu ikke inde. Endnu hadde aker
hønerne derfor etpar dages pusterum til i fred og ro at føre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
