Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
komst, og derav kan saa atter et eller andet utvikle sig til
min fordel."
Jeg ventet endnu til jeg hørte den gnislende lyd av hjulene
paa havegangenes veigrus. Saa forlot jeg grotten og styrte
mine skridt bort fra herregaarden for at faa være alene med
mine tanker og uforstyrret.
Jeg hadde allerede forlatt parken og drog avsted utover
markerne, idet jeg langet ut og la den ene markstrækning
efter den anden bak mig, som var det i et eller andet vigtig
erende jeg var paa farten, mens i virkeligheten mine fetter bare
prøvet at holde tritt med mine tanker. Endelig sprang jeg
over en indhegning og befandt mig nu paa en smal gangsti,
som bugtet sig frem mellem høie hækker til begge sider. Like
sæl med hvad vei jeg slog ind paa, snudde jeg tilhøire nu og fort
satte min vandring videre frem og med samme fart omtrent som
tidligere, da jeg blev vækket ved det dumpe brøl av et folke
vondt kreatur. Jeg løftet øinene og saa foran mig nu det
komiske optrin, som jeg skal fortælle om i næste kapitel.
XVIII.
Stien var — som allerede omtalt, — meget snever, saa der
ikke engang fandtes rum for to møtende kjøretøier til at pas
sere hverandre. Dertil laa den dypt ned mellem de levende
hegn paa begge sider, som det derfor ikke var nogen let sak
at komme over.
Hvad jeg saa foran mig nu, var for det første en ko, som
vendte mig seiv sin hale, mens den stampet i jorden under
huie brøl og tydeligvis hadde ondt isinde mot tvende personer
foran sig, som den nu rykket frem til angrep paa. Den
ene av disse var en liten, svartklædt pusling, den anden der
imot en stor, sterkbygget ungdom i jagtkostyme. Men det pud
sigste ved situationen: Istedenfor at stille sig frem foran
en ledsager, som var saa meget mindre end ham seiv, var det
denne unge laban, som ikke bare søkte i skjul bak puslingen,
men likefrem tok ham i skulderen og holdt ham frem foran
sig som et skjold mot de kommende angrep av det folkevonde
dyr. Ganske visst kom den lille mand iblandt med sine indvendinger
og søkte flere ganger i bydende tone at tale sin feige ledsager
tilrette, men til ingen nytte. Og herunder rykket koen stadig
væk frem til angrep, mens kjæmpen og dvergen retirerte i
føromtalte orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
