- Project Runeberg -  Percival Keene /
199

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199
det tredie slaveskib, han tåger, og slig behandler
han allesammen. Det har de godt af; kapteinen
meget vild, gaa ikke til ham før imorgen tidlig
— hold Dem afsides«. Med disse ord forlod
amerikaneren mig.
Efter hvad jeg senere fik at vide, var stor
baaden, som laa paa bommene, ryddet tom, sand
fyldt i bunden, for at den ikke skulde tåge fyr,
kaptein og mandskab en efter en lagt paa røst
værket og levende brændt. Dette forklarede den
gyselige lugt, som havde trængt sig ned gjennem
lugeaabningen.
Det kan kanske sj^nes underligt, at jeg virke
lig ikke følte saa stærk gysen, som jeg maaske
burde have gjort. Havde denne gruelige straffe
maade været anvendt paa andre personer end
slavehandlere og af andre folk end negere, vilde
jeg ikke have været istand til at se paa kapteinen
uden afsky og væmmelse ; men jeg kjendte godt
til slavehandelens grusomheder ; jeg havde hørt det
af Bob Cross; og jeg havde indsuget et saa bittert
had til disse umennesker, der drev denne trafik,
at det syntes mig at være en gjengjældelse, der
næsten stod i samklang med retfærdigheden. Havde
negerkapteinen alene ført krig mod slavehandlere,
tror jeg ikke, jeg skulde havt noget imod at blive
paa hans skib; man havde fortalt mig og givet
mig fuldstændigt bevis paa, at han afskyede alle
hvide mænd og havde aldrig skaanet dem undtagen
i dette tilfælde med mig selv.
Jeg maa tilstaa, at jeg havde noget nær samme
følelse, som om jeg skulde ind i løvens hule, da
jeg næste morgen paa kahytsklokkens bud traadte
ind til kapteinen; men det var saa langt fra, at
han var i ulune, at han tvertimod var meget blid
mod mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free