- Project Runeberg -  Percival Keene /
291

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291
mel, syndeMd sjæl ; jeg har intet andet at gjøre
end at skaffe mig fred med himlen. Det er kristen
kjærlighed, — kjærlighed skjuler syndernes mang
foldighed, siger st. Paulus. Husk saa paa de par
tusen kroner — det er jo aftalen. Jeg vil sende
madam Jakobsen til Dem; De maa ikke hilse paa
igjen, førend hun er vel over sundet«.
»Mange tak, sir«, svarte Bob. »Jeg skal ikke
indfinde mig, førend jeg hører, at hun er i sikker
hed, og da vil jeg bringe Dem noget røgtobak,
som De ikke ret ofte finder mage til nuomstunder«.
»Det skal glæde mig at se Dem, kaptein Cross,
og ligesaa deres ven der«, svarte gamlingen.
Derpaa sagde vi farvel. Efterat vi havde
gaaet, roste madam Jakobsen kaptein Cross som
en saadan vakker og tækkelig mand, og gamle
Waghorn havde aabenbart faaet gode tanker om
ham for de svar, han gav. Marie lod imidlertid,
som om hun foretrak mig.
Saasnart jeg atter kom ombord, fortalte jeg
den unge Vangilt, hvad jeg havde foretaget mig.
Han rystede mig i haanden og taarerne brød frem
i hans øine. »De, som officer, sætter sandelig
meget paa spil for min skyld. Hvad pengene
angaar, saa stoler jeg paa, at De kjender mig
altfor godt til, at De ikke skulde være sikker paa
at faa dem tilbage, saasnart jeg kan faa sendt
dem; men deres venlighed kan jeg aldrig betale
Dem tilbage«.
»Maaske De kan komme til at hjælpe mig en
af de nærmeste dage«, svarte jeg. »Hvem ved?
Det gaar her som i krigen, lykken veksler, gode
kammerat; men vi gjør bedst i ikke at vise os
formeget sammen«. Med disse ord forlod jeg ham.
Næste dag kom madam Jakobsen sættende
med klæderne og damehatten, som han trængte for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free