- Project Runeberg -  Percival Keene /
384

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384
til det andet kjøn var derfor noget nyt for mig;
men skjønt denne følelse var ny, var den behage
lig, og kanske endda behageligere af den grund,
at den ikke havde virkeligheden for sig; for jeg
havde ikke andet at holde mig til end en beskri
velse af, hvordan Minnie nu var, og forestillingen
om, hvordan hun havde været. Inden disse to
rammer kunde jeg altsaa skabe mig det billede,
der stod for min fantasi som fuldkommenhedens
maal. Og det gjorde jeg atter og atter, indtil
natten var svunden hen, og rent udmattet faldt jeg
omsider i en tung søvn.
Da jeg den næste dag havde været ombord
paa skonnerten og givet mine ordre til Bob Cross,
vendte jeg tilbage til mr. Traser og satte mig ned
for at skrive til Vanderwelt; jeg skrev ogsaa til
Minnie, hvad jeg aldrig før havde gjort. At mine
drømmerier om natten havde øvet sin virkning paa
mig, det er sikkert nok, for jeg skrev et langt
brev til hende; havde jeg derimod forsøgt paa
noget saadant før min ankomst til Curacao, vilde
det voldt mig vanskelighed at finde paa ti linjer.
Jeg fortalte hende, at jeg sad i samme stol og sov
i samme værelse som tidligere, og at jeg ikke
kunde se mig omkring uden at mindes hendes
kjære ansigt og de lykkelige timer, vi havde til
bragt sammen ; at mr. Fraser havde fortalt mig,
hvor stor og lang hun var bleven, og at hun ikke
længere var den lille Minnie, som pleiede at kysse
mig. Jeg skrev i virkeligheden baade sværmerisk
og kjærligt, og da jeg læste brevet gjennem,
undrede jeg mig over, at jeg havde været saa
veltalende. Jeg bad mr. Vanderwelt at skrive mig
til snarest mulig og fortælle mig, hvordan alt stod
til hos dem. Jeg forseglede mit brev og kastede
mig derpaa bagover i stolen for endnu engang at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free