Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
hengive mig til samme slags drømmerier som fore
gaaende nat. Der var nu pludselig dukket op en
ny følelse i mit hjerte, som truede med at blive
en frygtelig medbeiler til min ærgjærrighed.
Om to dage var Ildfluen seilfærdig, og jeg
meldte dette til kaptein C—. Han gav mig mine
ordre, som lød paa at krydse i seks uger og der
paa støde til admiralen i Port Royal, medmindre
omstændighederne skulde bringe mig til at tro, at
det var raadeligst at vende tilbage til øen. Der
blev sendt baade fra orlogsskibet til at bugsere
mig ud af havnen, og da jeg atter var ude paa det
vide, blaa hav, skjød skonnerten afsted som en
delfin.
Vi krydsede etpar uger uden at se noget an
det skib end Najaden. Jeg var meget bange for,
at kapteinen skulde befale mig at gjøre ham sel
skab; men da han mente, at hans skib fuldstændig
kunde hamle op med briggen og skonnerten, hvis
han skulde støde paa dem, og heller ikke ønskede
at dele fangstpengene med mandskabet paa Ildfluen,
saa lod han mig styre min egen kurs og sagde
leende til mig, da jeg skildtes fra ham: »Hvis de
træffer Dem, kommer de sikkerlig til at tåge Dem,
og saa faar det blive vor sag at redde Dem ud
igjen«.
»Grodt, jeg haaber, De ikke glemmer deres
løfte, sir«, svarte jeg; »jeg vil sætte min lid til
Dem«.
I løbet af de fjorten dage jeg havde været
ude, havde jeg gjort mig megen umage med at
indøve mandskabet i at haandtere kanonerne, især
den store kanon, og jeg fik sat et ypperligt sigte
korn paa den, hvad der i høi grad trængtes til.
Under etpar dages vindstille havde jeg skudt efter
Marryat: Percival Keene. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
