Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
maal tre-fire timer om dagen, og jeg mærkede, at
folkene ved denne lille prøve fik stor øvelse og
kunde ramme en ganske liden gjenstand, efterat
der var sat sigtekorn paa kanonen. De to, som
skjød bedst, var imidlertid kanoneren og Bob Cross.
Natten Efterat vi havde seilet bort fra Najaden,
styrede jeg mod syd, da jeg havde hørt af kap
teinen, at Driveren befandt sig endnu længere mod
nord. Vi fik intet i sigte den næste dag, og om
aftenen, da vinden var ganske svag og søen rolig,
sagde jeg til Cross: »End om vi beslaar seilene
for natten — det er akkurat ligesaa godt som at
flakke omkring; for da kan jo vi se dem, hvis de
kommer i vort farvand, men de kan ikke se os?«
»En meget heldig tanke, mr. Keene; lad os
bare holde godt udkig, derpaa kommer det an«.
Jeg iværksatte min plan ; vi beslog seilene
og satte to mand tilligemed den vagthavende officer
til at holde skarpt udkig, medens resten af mand
skabet fik lov til at blive i køien hele natten.
Da det gryede af dag, lod vi to mand gaa
tilveirs som speidere; men vi blev fremdeles lig
gende med beslaaede seil af den grund nemlig, at
vi kunde øine seilene paa et skib, længe førend
det kunde blive os vår. Jo mere jeg tænkte over
det, desto mere blev jeg overbevist om, hvilken
fordel vi havde af at følge denne plan. Jeg be
fandt mig netop i det strøg, hvor jeg ønskede at
krydse, og jeg kunde derfor ikke gjøre noget bedre,
saalænge veiret var saa smukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
