Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
time var det hele over, og vi vendte tilbage. Jeg
fik da anledning til at fortælle Cross, hvad jeg og
gamle Waghorn havde forhandlet.
»Det var saavidt det flød sir, det er sikkert
og vist«, svarte Bob; »for hvis gamlingen ikke
var stillet tilfreds, saa er han slig en stivnakke,
at han havde brudt forbindelsen paa flækken.
Godt, sir, jeg har altid sagt, at De var den
fiffigste, jeg har kjendt, til at redde sig ud af en
knibe; det var De som kadet, og De synes ikke
at have mistet evnen endda; det der var godt
gjort«.
»Ja, kanhænde, Bob; men for eftertiden agter
jeg slet ikke at befatte mig med sligt noget, og
det vil være endda bedre gjort. Derpaa forlod jeg
Cross og gik hen for at tale med Jane, som rigtig
nok tog sig nydelig ud. Middagsbordene var
dækkede ude i haven, for det var en deilig, varm
høstdag. Vi sad tyve tilbords, og iet muntrere
selskab har jeg aldrig været. Grarnle Waghorn
var den eneste, som blev drukken ved den leilig
hed, og det var høist latterligt at høre ham komme
med udpluk af bibelen til sin undskyldning, og saa
igjen kalde sig en arm, blind, gammel synder.
Først klokken otte om aftenen brød selskabet op,
og selv da var det mig noksaa vanskeligt at faa
overtalt endel af gjæsterne til at gaa derfra.
Hvad gamlingen angaar, saa var han for en hel
time siden bragt tilsengs. Jeg blev der nogle faa
minutter, efterat de andre havde gaaet; derpaa
gav jeg Jane et kys og Bob et haandtryk og drog
tilbage til Portsmouth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
