Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
KAPITEL XXXIV.
Saasnart jeg igjen var hjemme, førte dagens
begivenheder ganske naturlig mine tanker hen paa
Minnie Vanderwelt, og jeg huskede paa, at jeg
ikke havde skrevet til hende siden min forfrem
melse og ansættelse paa Circe. Jeg satte mig
derfor ned, og fra min pen nød et langt brev,
som endte med en beklagelse over, at jeg ikke
havde modtaget noget svar paa de mange, jeg
havde skrevet, og denne gjaldt især det sidste,
som underrettede dem om min ankomst til England
og gav dem oplysning om min adresse. Jeg bad
ogsaa om at faa vide, hvad der var blevet af den
unge Vangilt, hvis rømning jeg havde været heldig
nok til at faa istand. Da jeg havde lagt dette
ind i et brev til min forretningsfører og bedt ham
besørge det videre til Hamburg, gik jeg tilsengs
og havde efter dagens uro og spænding et virvar
af drømme, hvori Minnies skikkelse stadig traadte
frem.
Den følgende morgen bragte mig et langt brev
fra min tante, fru Bridgeman, et meget kvikt og
morsomt brev, hvis eneste nyhed forresten var
løitnant Flats giftermaal med en værtshusholders
datter, som havde vakt megen forargelse i marine
korpset, da hun havde ord for at være let paa
traaden. Hun bad mig saa meget om at aflægge
dem et besøg; men det havde jeg aldeles ingen
lyst paa, det maa jeg ærlig tilstaa. Min stolthed
oprørte sig mod det; jeg tvivier endog paa, at jeg
vilde have udrustet et skib i Chatham, hvor folk
kunde pege fingre ad mig og sige : — far til denne
fregatkaptein var menig soldat i kasernerne her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
