- Project Runeberg -  Percival Keene /
523

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

523
inden ret lang tid kunde gratulere Dem med over
tagelsen af denne smukke eiendom, som giver en
ren indtægt af 144,000 kroner om aaret.
De maa ogsaa vide, at oberst Delmar, som
De traf sammen med her, og som ledsagede Dem
til Portsmouth, altid har haabet, at han skulde
blive den gamle dames arving; og jeg nærer slet
ingen tvivl om, at saa med tiden var blevet til
fældet, hvis ikke De havde optraadt. Det ser ud
til, at han paa sæt og vis er kommen efter, at De
har sat ham udenfor, og siden De afseilte, er han
vendt tilbage til Madeline Hall og har gjort den
gamle dame saa rent fortumlet ved at indbilde
hende, at De er en bedrager og ingen slægtning
af blodet, at hun har paalagt mig at opsætte et
nyt testamente til fordel for ham. Paa hvilken
maade han har faaet hende overtalt dertil, det kan
jeg ikke sige; den væsentlige støtte for hans paa
stand beror paa nogle breve, som han enten har
skaffet sig ved underfundighed eller selv falske
ligen udfærdiget ; de skulde være skrevne af deres
mor og adresserede til Dem. Nu ved jeg godt,
at deres mor har været antagen for død i mange
aar, for det fortalte lord de Versely mig. Den
gamle dame har vist mig disse breve, som ganske
vist synes at være ægte, og hun siger, at naar De
har narret hende og lord de Versely med hensyn
til deres mors død, saa har De ogsaa narret dem i
alt andet, og at hun nu ikke tror, at De er søn
af hendes nevø. Som jeg før antydede, gaar den
gamle dame næsten i barndommen, og man kan
ikke godt snakke hende til fornuft, for hun er
meget paastaaelig. Jeg anførte grunde mod hende,
saalænge jeg kunde, men forgjæves. Endelig gik
hun ind paa at vente med at foretage sig noget,
indtil jeg fik høre fra Dem, idet hun ytrede:
»Hvis jeg kan faa et bevis fra min nevøs egen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free