Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
50 Aar siden, da han blandet sin Stemme med
Tusender og ropte: „Vive Pepita — vive Espana,
bis! bis!“
Endelig løstes Jubelen ut. Som en Dæmning
der pludselig revnet, fosset Bifaldsropene. Man
viftet med Lommetørklæderne, Alle stod op.
Saa svævet hun atter en Gang over Scenen.
Ny Jubel og nye Bifaldsrop.
Allerivrigst i at vise sin Begeistring var en’
liten lyshaaret Fyr med Lorgnet og
Opstoppernæse.
Han sat i første Rads Sniploge, og hans
gjen-nemtrængende Stemme lød over hele Teatret,
naar han paa egte Vestlandsk skrek: „Bravo,
Bravissimo — Bravo — Bravissimo."
Alle saa paa ham og lo. Det var DofFen
Eriksen eller helst bare Doffen, som han i
Al-mindelighet kaldtes. Egentlig var han fra
Mandal, men hadde været flere Aar i Byen, først
som Kontorfuldmægtig hos Endresens, senere ved
andre av Byens Forretninger. Hans
oppositionelle Karakter og Mangel paa Respekt for sine
Overordnede og al Autoritet i det hele tat gjorde
at han skiftet Stilling uavladelig.
Han hadde nylig meldt sig ind i Socialistpartiet,
men hadde allerede i det første Møte skjeldt
sine nye Partifæller ut for „Tjuer, Kjeltringer
og politiske Valakker". Sidstnævnte Betegnelse
hadde især vakt Anstøt, og efter nogen Ukers
Forløp blev han ekskluderet av Partiet. Doffen var
nu ledig, og uten fast Beskjæftigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
