Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Rigtig nok. Der kom Byfogden midt i Gaten,
bred, gemytlig og smilende som vanlig. Han
vinket til nogen paa det andet Hjørne — ah —
det var jo Toldkassereren––––-—.
De klappet hverandre paa Skulderen, lo og
skiltes med Haandtryk. Toldkassereren gik
opover og Byfogden nedover Byen.
Rummelhof maatte, trods Situationens
Pin-agtighet, le. Her sat han og lot de to ærværdige
Herrer løpe for at karre hans Smør ut av Varmen.
Han maatte bort i Doktorens Bufet for at
finde frem et Glas Portvin som Styrkemiddel, og
gik saa hjem fyldt av bange Anelser. Dagen
efter gik han paa Kontoret.
Det var fremdeles uhyggelig. Ikke et Ord
hadde han hørt fra Paludan. Byfogden var
straalende elskværdig, rigtignok hadde han et
ekstra lurt Blink i Øinene — men hvad det
betød, var det umulig at gjette sig til. Da han
skulde gaa, sa Byfogden: „Du er vel saapas
restitueret at du kommer paa Klubben iaften?"
„Selvfølgelig — jo naturligvis — jeg fik litt
Medicin av Paludan, saa det gled over.“
„Ja det var heldig det gled over," sa
Byfogden og smilte.
Han maatte faa Tak i Paludan, og traf ham
endelig.
„Hvordan gik det? Jeg holder paa at dø av
Spænding!"
„Du biir selvfølgelig i Byen. Kristine graat
litt, hun elsket dig naturligvis, men da Byfogden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
