Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
brosche med Forglémmigeier paa, og den
stakkars uskyldige Jentungen lar sig selvfølgelig lokke
til at bli Slavinde for den fæle Fyren — nei
Verden biir siettere og siettere."
Det surret rundt Hjørnet omkring Gulliksens
Kolonialhandel med rene smaa Hvirvelcentrer av
„man sier".
Men indenfor Disken gik alt sin vante Gang
indtil Skjæbnen atter slog til Gulliksen, likesom
den første Gangen da Faren knuste Pekefingeren
hans med Hammeren.
Søvrin Lagermand hadde sat Lemmerne for
Butiksvinduerne og Gulliksen hadde selv laaset
Døren og slukket Lamperne den Kvelden. Ingen
Kunde hadde været i Butikken paa en Stund, for
det var jo saa fælt Veir ute med Regn og
Østenstorm, saa Folk helst holdt sig indendørs.
Gulliksen hadde spurt Ambrosia om hun ikke
vilde være med over „i Privaten" og drikke Te
med ham, og hun var glædestraalende gaat i
Forveien. Det var det deiligste hun visste naar de
sat der oppe i de to koselige Værelserne hans,
og hun fik Lov til at hjælpe gamle Jørgine med
at dække Bordet før Chefen kom. Naar de hadde
spist, bad han hende sætte sig i den store
Gyngestolen, og saa tok han Felen sin og spilte. Aa
slik som han kundespille.
GamleSlaatter,Kjæmpe-viser, Rheinlænder og alt mulig. Men allerdeiligst
var det naar han spilte Aases Død og Solveigs Sang,
da maatte hun lukke øinene og holde op at gynge
med Stolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
