Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Saadan var det iaften ogsaa. Han spilte
„Solveigs Sang“ og hun sat andægtig i Stolen og hørte
paa. Pludselig holdt han op, la Violinen og
Buen paa Bordet og kom bort til hende.
„Vi har det hyggelig sammen vi to,
Ambrosia," sa han og la Haanden paa hendes
Skulder.
Hun reiste sig uvilkaarlig op, for det var jo
Chefen som talte til hende.
Det kom saa overraskende at hun ikke rigtig
forstod Situationen.
„Synes De ikke vi har det hyggelig da?"
gjentok han idet han tok hendes Haand.
„Jo vi har det deilig," svarte hun og begyndte
at graate.
„Slik kan vi ha det bestandig, Ambrosia," sa
han og trak hende ind til sig.
„Aa gid —,“ var det eneste hun kunde si,
men det var jo nok.
Det blev en frygtelig Larm nede i Trappen.
Det var Søvrin som ropte „Brand! Brand! Det
brænder inde i Lageret, skynd dere ned!"
Flammerne slog alt ut av de smaa Vinduer
i Bakgaarden og Gnisterne føk himmelhøit. Ikke
et Menneske var at se. Søvrin var styrtet ut
paa Gaten. Han sprang rundt aldeles forstyrret
og bare ropte Brand! Brand! Det brænder!
„Men Anders Gaardsgut, hvor er han henne,"
ropte Gulliksen og løp ned i Drengestuen for at
vække ham, men fandt ingen. Da han kom
tilbake, møtte han Politimesteren i Porten og ropte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
