Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
„Tviler aldeles ikke paa det, Kaptein.“
Samtalen tok imidlertid en anden Retning, da
de straks efter stanset op foran en Del gamle
utrangerte Kanoner nede paa Fæstningspladsen.
„Feilen ved Datidens Kanonkonstruktion,
Kommandant, det var, skal jeg si dig, at Kanonen ikke
lot sig prodse paa en skikkelig Maate.“
„Du har Ret, Kaptein, men det er jo
storartede Fremskridt nu for Tiden. Fanden vet hvad
Slags Krigsmaskiner man kommer til at bruke om
hundrede Aar! Jeg husker vore gamle
Mundlad-ningsrifler, de var saa tunge at man med
Kolben kunde slaa en Okse ihjel.“
De to gamle Militære diskuterte Lver Dag
med usvækket Interesse Krigsteknikken, samtidig
som de leilighetsvis opfrisket sine Minder fra
Løitnantsdagene ved Garden i Stockholm.
Saadan hadde de gaat Dag efter Dag, Aar
efter Aar.
Kapteinen omtalte aldrig sit Egteskap, men
Kommandanten hadde et Par Ganger uopfordret
gaat op til ham paa en Visit. Han hadde da
talt venlig med Oline, og faat det Indtryk at hun
var et greit og hyggelig Menneske. At hun i sin
Tid hadde været noget vel imøtekommende
overfor Kapteinen, la han ikke noget Bret paa.
Dumheten var at de giftet sig, hvilket han erklærte
var i Strid med Kulturen og Verdensordningen.
Han undervurderte slet ikke Betydningen av
at en gammel Slegt fornyedes ved Blanding av
friskt Blod fra Folkedypet. Han hadde endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
